Leder: Pølsesnak
BYENS PØLSEMÆND har gennem år og dag fået mangen en passiar og ordnet mange verdensproblemer med kunderne over to røde med brød eller en ristet med det hele. Pølsevognene og -mændene er vel nærmest en del af den danske nationalkarakter.
Ganske anderledes ser det imidlertid ifølge pølsemændene ud, når de vil i dialog med deres arbejdsgiver. Det er velgørenhedsorganisationen Børnenes Kontor, der siden 1956 har haft retten til at drive nogle af de bedst placerede pølsevogne i Århus.
Hver pølsevogn er ifølge pølsemændene pålagt en månedlig afgift på op til 25.000 kr. til Børnenes Kontor. Det beløb er blevet en belastning for pølsemændene i og med, at salget falder, angiveligt fordi der er kommet mange grillbarer og andre former for madsteder til i Århus.
Men ifølge pølsemændene bliver de ignoreret af bestyrelsen for Børnenes Kontor, når de forsøger at bringe de økonomiske forhold på bane. Helt i tråd med dette ville Børnenes Kontor ikke udtale sig i forbindelse med gårsdagens artikel i JP Århus om pølsemændenes problemer.
Det kan selvsagt være vanskeligt at udrede en sag, når kun den ene part vil udtale sig, men umiddelbart forekommer pølsemændenes situation ikke holdbar. Flere af dem har da også opgivet levevejen som pølsemænd, og flere vil angiveligt følge efter, hvis ikke forpagtningsaftalen afstemmes realiteterne, som er et faldende pølsesalg.
Børnenes Kontor er nemmere at få i tale, når det drejer sig om omtale af organisationens velgørenhedsarbejde, der er finansieret af pølsemændene og deres kunder.
Det ville klæde Børnenes Kontor på lignende vis at kommentere pølsemændenes udtalelser. Som velgørenhedsorganisation med et ret enestående 50 år gammelt privilegium i byen har man en forpligtelse til at indgå i en konstruktiv dialog og også forklare sig over for offentligheden.
Børnenes Kontor gør givetvis en god indsats i forhold til økonomisk betrængte medborgere, men godgørenheden bør ikke være skabt på basis af vilkår, som der kan herske tvivl om rimeligheden af. Hvis pølsevognsforpagterne fortfarende ikke kan komme i dialog med deres arbejdsgiver, bør man måske fra politisk hold overveje at tage den 50 år gamle aftale med Børnenes Kontor op til revision.