Fodbold: Brabrand styrker sig

Silkeborg-backen Kasper Rasmussen får debut på lørdag.

Som fodboldtræner skulle man være et skarn, hvis man er utilfreds med at få forstærket sit hold få dage før sæsonen går i gang. Det er Brabrand-træner Claus Christiansen heller ikke.

Blot konstaterer han, at klubbens sportschef, Lars Lundkvist, stadig leder efter en kapabel angriber. Også selv om klubben netop har forstærket sig.

I går trænede Kasper Rasmussen for første gang med Brabrand, der har lejet den venstrebenede forsvarsspiller i Silkeborg for den kommende sæson.

Rasmussen kom til Viggo Jensens hold for et år siden, men i det seneste halve år har han udelukkende optrådt på reserveholdet i 2. division.

»Nu får vi en rutineret spiller, der kan løfte os,« siger træner Claus Christiansen.

Spændende hold

I forårets sidste Brabrand-kamp mod Randers FC sad Kasper Rasmussen på Århus Stadion. Inden skiftet til Silkeborg havde han kun spillet i Randers. Selv om Brabrand tabte 0-2 og kun reddede sig takket være Lyngbys sejr på Lolland, har Kasper Rasmussen tiltro til, at Brabrand ikke rykker ud i denne sæson.

»Brabrand har et ungt og spændende hold,« siger venstre backen, som ikke kommer til at spille sammen med vennen Rasmus Katholm.

Topscoreren har AGF snuppet, og en fuldgod erstatning er endnu ikke fundet.

»Vi må nok indrømme, at savnet af Katholm har været større end vi havde forventet,« erkender træner Claus Christiansen, der formentlig lader Kasper Rasmussen debutere allerede lørdag i premieren mod Sønderjyske.

12 kampe nåede Kasper Rasmussen at spille for Silkeborg i superligaen, men han fortryder ikke skiftet sidste sommer.

Dygtige trænere

»Silkeborg er en god klub med dygtige trænere, men nu var det naturligt for mig at komme videre. Og i den forbindelse lød Brabrand som den klart mest interessante klub,« siger forsvarsspilleren.

I Randers FC nåede Kasper Rasmussen at blive anfører, inden Silkeborg hentede ham. I Brabrand bliver han genforenet med Morten Søndergaard, som Brabrand også har hentet i det midtjyske.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.