Leder: Kundens ansvar

DET KAN være meget svært at se på et ungt menneske, om det drejer sig om en 16-årig eller en 22-årig. Hvis især unge piger gør sig en smule umage med beautyboksen, kan de såmænd komme til at se endog meget mere voksne ud, end de i realiteten er.

Men uanset hvor svært det kan være at aldersbestemme et ungt menneske, så ved den unge i hvert fald selv, hvor gammel hun er, og deri har informationschefen for Danmarks Restauranter og Cafeer, Carsten Kruuse, en ganske væsentlig pointe.

Han mener, at politiet i højere grad skulle straffe de unge, der i hvert fald ikke er i god tro, når de lader sig beskænke på offentlige steder.

Formanden for foreningen Børns Vilkår, Peter Albæk, vender imidlertid uden tøven problemet på hovedet og påstår, at det er restauratørerne, der løber fra deres ansvar, når de ikke konsekvent og nidkært tjekker kundernes alder.

»Det er restauratørerne, der udskænker alkohol. Derfor er det selvfølgelig også dem, der skal straffes,« siger han til JP Århus.

Meget vel, men det er de unge selv, der i modsætning til restauratørerne ved, hvor gamle de er, og derfor må det i første række være deres ansvar, hvis de mod bedre vidende lyver sig ældre og får udskænket alkohol - eller stærke drikke, som et hedder i lovparagrafferne.

Det er en underlig bagvendt umyndiggørelse af de unge at fratage dem ethvert ansvar for egne handlinger - i virkeligheden en mangel på respekt for de unges råden over egen tilværelse.

Når restauratøren har opfyldt sin pligt til tydeligt at skilte med forbuddet mod udskænkning til unge under 18 år, kan selv ikke den mest tungnemme teenager under 18 være i tvivl om, at han er på forbudt område, når han alligevel bestiller øl ved bardisken.

Altså gør den unge sig derved bevidst skyldig i en lovovertrædelse og må straffes for det. Restauratøren, som en unge lyver sig ældre over for, har naturligvis også en pligt til at interesseret sig for kundens alder, men ansvaret må i første række ligge hos kunden, der bevidst lyver om sin alder for at lokke restauratøren til at blive medskyldig.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.