Et stop med forandringer

Karrierens tæppefald har sat tankerne i gang hos den tidligere håndboldspiller Lone Mathiesen, som har fundet tilværelsens indre ro.

Den drilske hældning på hul 11 har har vist sig som en hård opgave for de sportpensionister, som medvirker i denne sommerserie. Deres gennemsnit på Frihedens sværeste golfforhindring er foreløbig ni slag.

Lone Mathiesen vender da også øjenene mod himlen, da hendes ellers fine indspil pludselig hopper ud over banebanden og ned på flisearealet.

»Det er så ærgerligt, at det er til at brække sig over,« siger den tidligere håndboldprofil, der trods husbonden Thomas Scagliones ivrige forsøg endnu ikke er blevet overtalt til at spille golf på permanent vis.

Men der er til gengæld sket mange andre ændringer i den tidligere landsholdsspillers tilværelse, siden den aktive karriere blev indstillet. Der er først og fremmest blevet mere tid til familien, men også psykisk har stoppet rykket grænser.

»Jeg har flyttet mig meget rent mentalt. Efter jeg er stoppet, har jeg brugt meget tid på at efterrationalisere. Hvad var godt, og hvor var jeg knap så klog? Dengang i halvfemserne med landsholdet var vi toppen af poppen, og vi udstrålede en enorm selvtillid. Men i dag synes jeg, at jeg manglede at hvile i mig selv,« siger Lone Mathiesen.

Andres accept

Fløjspilleren listede sig i 1997 med på det guldhold, som træner Ulrik Wilbek sendte til VM i Tyskland, og som blandt andet talte Anja Andersen og Camilla Andersen. Den århusianske spiller blev udtaget på et af de yderste mandater, og hun følte sig også som et sådan.

»Jeg var imponeret over de andre spillere, og jeg kæmpede min egen kamp for at blive accepteret. Man siger, man skal være ydmyg, men jeg havde ikke behøvet at være så ydmyg. Når jeg nu var udtaget, burde jeg jo føle, at jeg var berettiget. Men det gjorde jeg nok ikke,« siger Lone Mathiesen, som i dag føler, at hun havde svært ved at tackle den enorme fokus, der var på de populære piger. »Vi var utrolig meget i søgelyset. Jeg udstrålede, at jeg var en selvsikker tøs, men jeg stræbte for meget efter at opnå andres anerkendelse. Jeg var bange for at sige de forkerte ting til pressen, for jeg ville ikke fremstå som en eller anden idiot. Rent mentalt levede jeg ikke op til mine egne forventninger, og jeg kunne godt tænke mig, at jeg dengang havde haft den erfaring, jeg har i dag,« siger Lone Mathiesen, der sagtens kan mærke, at tilværelsen er ændret, efter det enorme pres på hendes præstationer på håndboldbanen ikke længere er et tema.

Familie i fokus

Lone Mathiesen blev for et par år siden mor for anden gang, og selv om hun måske stadig har alderen til tophåndbold, fortryder ikke sit stop.

»Jeg bliver aldrig træt af at løbe ind i en fyldt Vejlby-Risskov Hal, men på et tidspunkt bliver man træt af at træne 100 gange om ugen. Da jeg fik mit første barn, troede jeg godt, jeg kunne kombinere det, men jeg kunne jo ikke tage med holdet til København for at spille, når hjertet lå hjemme i vuggen,« siger Lone Mathiesen, som studerer til folkeskolelærer, men i virkeligheden har mere smag for et efterskolejob.

Hun har tidligere undervist på Strib Idrætsefterskole i Middelfart, og der vil hun gerne tilbage til, når studierne er overstået.

Den tid, hun har tjent på ikke længere at skulle træne i hallen, bruges nu mest på børn og familien. Lone Mathiesen mistede sidste sommer sin søster, og det har sat familieforholdet i et endnu større perspektiv.

»Familien er blevet skoldet i alle de år, jeg har spillet. Hold kæft, hvor var jeg egoistisk. Efter karrieren vågner man lidt op, og finder ud af, at der er andre i verden. Man får andre værdier. Jeg føler nu, jeg har brug for at sætte pris på familien,« siger Lone Mathiesen.

Urimelige hold

At Lone Mathiesen fik større succes i klubsammenhæng end på landsholdet, skyldtes i høj grad de trygge rammer, som Vejlby-Risskov Hallen og Skovbakkens gule dragt gav.

»I Skovbakken havde jeg trygheden, og jeg var ikke ydmyg, for jeg vidste, jeg skulle score nogle kasser, hvis det skulle køre for holdet. Da vi kom hjem fra VM, hvor jeg ikke spillede specielt godt, scorede jeg 32 mål i tre ligakampe, og jeg aftalte med Tina Bøttzau (holdkammerat på landshold og i Skovbakken, red.), at vi fremover skulle stille op for Sverige, så vi også på landsholdet kunne spille i den gule trøje,« griner Lone Mathiesen, som efter karrieren på topplan blev spillende træner i Silkeborg/Voel, inden hun på ny kom retur til Århus-klubben.

For flyvsk

Her spillede hun indtil før sommerferien en sæson på andetholdet i 3. division. Men motivationen var til mere.

»Det duede ikke rigtig, fordi jeg vil hellere være med i den anden ende. Jeg blev ramt lidt af den barnlige forestilling om, at det var urimelige hold,« siger Lone Mathiesen.

Skovbakken fusionerede i hendes sidste år på topplan med Brabrand, og siden har klubbens bedste hold skiftet navn til SK Aarhus, hvilket får Lone Mathiesen til at sætte sin karrierestop i relief.

»Mit hold og min tid er forbi. Det hele er anderledes nu. De spiller i nogle mærkelige røde trøjer. Jeg holder da med dem, men for mig handlede det om Final Countdown i højtaleren, hjertet, der bankede, når jeg stod og ventede på at løbe på banen og den gule trøje med nummer otte,« siger Lone Mathiesen, der har sagt ja til at træne det bedste damehold i Viby, hvor hun vil bruge de erfaringer, som hun har skaffet sig i løbet af egen karriere.

Lone Mathiesen var paradoksalt nok med i sidste sæsons næstsidste kamp, hvor Skovbakken slog netop Viby og dermed snuppede oprykningsbilletten til 2. division for næsen af bysbørnene.

Hun skriver foreløbig træner på visitkortet det næste år.

»Jeg tager en sæson ad gangen. Jeg havde ellers sagt, at i år skulle jeg ikke noget med håndbold, men det passede lige ind i mit kram. Men jeg vil aldrig skrive en kontrakt for to år. Det er jeg nok for flyvsk til, for meget kan se anderledes ud om et år,« siger Lone Mathiesen.

sport@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.