Århus vil have Grønlandshavnen

Om to måneder ved et af byens to store stevedorefirmaer, om de med virkning fra januar 2008 skal stå for handlingen af gods ombord på Royal Artic Lines' skibe på ruterne til og fra Grønland.

Århus Havn vil også være Grønlandshavnen.

Derfor arbejders der både i havneadministrationen og i havnens to store stevedoreselskaber på højtryk med at få udarbejdet tilbud til Grønlands Landsstyre, som har udbudt handlingen af Royal Artic Lines' gods på ruterne mellem Danmark og Grønland.

Landsstyret har indbudt havnene i Århus, Esbjerg og Aalborg, til at komme med tilbud. Og i hvert fald Århus regner med, at der herfra kommer to tilbud:

»Havnen har to store stevedorefirmaer, som sandsynligvis hver kommer med et tilbud sammen med os. De to er APM Terminals Aarhus og Århus Stevedore Kompagni, som vi lige nu arbejder sammen med om fælles tilbud. Selvfølgelig får begge selskaber ens tilbud på havnens takster, og de må så ud fra det komme med hver sit tilbud,« fortæller havnedirektør Bjarne Mathiesen.

En mindre del

I mængder drejer grønlandstrafikken sig om omkring 50.000 containere om året, som enten ankommer eller afgår fra en dansk havn. For den nuværende danske basishavn Aalborg svarer det næsten til hele havnens omsætning, mens det for Århus i givet fald vil blive en væsentlig lavere andel:

»De 50.000 containere udgør "blot" 10 pct. af omsætningen. Men alligevel er der tale om en væsentlig og god omsætning. Derudover kan der forventes afledte effekter, hvis Århus Havn bliver et grønlandsk brohoved. Der kan komme aktiviteter med køl, transport, tilflytning af nye firmaer og meget mere,« vurderer havnedirektøren.

Hvis Århus bliver basishavn for grønlandstrafikken til søs, så skal det vindende stevedorefirma bruge ekstra lager- og køleplads, og det kræver sandsynligvis nybyggeri. Det kan i givet fald nås, idet planen er, at Grønlandshavnen i Danmark skal fungere fra januar 2008.

Kriterier

Opgaven med at vurdere de danske havnes tilbud, som skal være afgivet senest den 28. august kl. 12, er firmaet COWI. Der er lagt en stribe vigtige kriterier ind i udbudsmaterialet. Her vægtes prisen på ydelserne i havnene meget, men kvaliteten og fremtidsmulighederne i den enkelte havn vægter også højt.

Kvalitet kan være, hvordan havnen vil klare handlingen af skibene i tilfælde af, at skibene ankommer senere end ventet på grund af dårligt vejr. Her står Århus Havn f.eks. stærkt med en stor krankapacitet.

Århus har også en stor fordel i, at containerhavnen er langt den største i Danmark, og det vægter naturligvis, når der skal gives point for fremtidsmulighederne.

10-årig aftale

Aftalen om at være Grønlandshavnen skal løbe i 10 år før nyt udbud, så det kan svække de to stevedorefirmaers tilbud, hvis de blot har 10 år til at afskrive nybyggede køle- og lagerbygninger.

Modsat Aalborg, der har de nødvendige faciliteter, fordi man i årevis har været dansk basishavn for alt gods til og fra Grønland med skibe. Ca. hver 11. dag afgår der et skib fra Aalborg til hovedsagelig Nuuk, og derfra videre til byer og bygder.

Esbjerg Havn har regnet ud, at den samlede godstrafik i havnen årligt vil stige med 10 pct. - 400.000 tons - hvis man vinder udbuddet. Havnen har uafhængigt af Grønlandshavnen besluttet at investere et tocifret millionbeløb i at forbedre kaj- og kranfaciliteterne.

kras@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.