Til kamp mod måneders affalds-oprydning

De Smukke Sække skal forsøge at få campister til at holde rent omkring deres lejr - på den sjove måde.

Danmarks Smukkeste Festival skal være lidt grønnere. Ved hjælp af happenings, affalds-optog og konkurrencer skal en gruppe på 20 personer - De Smukke Sække - forsøge at motivere campisterne på Sølund Camping til at rydde op efter sig.

»Sidste år tog det to-tre måneder, inden det sidste affald var fjernet. Det skulle vi gerne undgå i år. Ikke ved at gå og skælde ud på folk, men på en sjov måde,« fortæller Christian Gade, som sammen med Camilla Rask Misser Henrichsen er ansvarlig for De Smukke Sække.

Normalt produceres omkring 70 tons skrald under Danmarks Smukkeste Festival, og i det omfang, gæsterne selv kunne medvirke til at fjerne deres affald, er der mindre arbejde til de 300-400 personer, der skal rydde op efter festivalen.

»Vi har mulighed for at give en belønning for god oprydning i form af for eksempel et gratis måltid, en omgang øl, en T-shirt eller en kasket,« fortæller Christian Gade.

Et filmhold vil blive tilknyttet holdet, og optagelserne af henholdsvis gode og dårlige eksempler på campering vil således blive vist for publikum på festivalens storskærme.

»Her kan man så opnå klapsalver for en god indsats eller buh-råb for en beskidt lejr. Ved at sende det ud på infoskærme og storskærme håber vi at kunne påvirke den kollektive indstilling i retning af at holde mere rent,« siger Camilla Rask Misser Henrichsen.

De Smukke Sække støtter i øvrigt mødestedet Reden i Århus, hvor narkoprostituerede holder til. Derfor opfordres publikum til at indsamle de tomme dåser og donere dåsepanten til De Smukke Sække. Panten går ubeskåret til Reden.

Begynder at sortere

Festivalen vil samtidig begynde at sortere en del af affaldet. Specielt de affaldstyper, der kan sælges efterfølgende.

Festivalen indfører desuden pant på plastickrus for at undgå, at de havner i skovbunden.

henrik.groenvald@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.