Orientering: Gulddrømme i en ren sport

Signe Søes fra OK Pan Århus forsikrer, at der ikke findes doping i orientering. Selv drømmer hun om VM-guld ad den naturlige vej.

Skandaler er der nok at i international sport for tiden. Italiensk fodbold døjer med bestikkelse og fiksede kampe, verdens hurtigste mand, Justin Gatlin, er netop blevet testet positiv for brug af det muskelopbyggende hormon testosteron, og i cykelsporten står stjernerne nærmest i kø for at blive taget med fingrene nede i dopingdåsen. Sådan forholder det sig ikke i orientering. Ikke hvert fald ikke hvis man spørger landsholdsløberen Signe Søes.

Testes ofte

»Vores moral forhindrer det. Det siger cykelrytterne selvfølgelig også, men jeg er 100 procent sikker på, at der ikke er nogen orienteringsløbere, der tager doping. Vi bliver jo testet ved stort set alle træningssamlinger og ved alle konkurrencer,« siger hun.

Løberne testes ofte, idet orientering - ligesom øvrige udholdenhedssportsgrene - er særligt i fokus hos alverdens dopingjægere. Signe Søes er således blevet testet masser af gange, ligesom alle andre orienteringsløbere på højt niveau, og hun mindes ikke at have hørt om dopingtilfælde i sporten. Men kan det virkelig passe, at alle orienteringsløbere går sportens rene vej?

Findes der ingen svage sjæle i orienteringssporten?

»Nej. Vi er nok en meget speciel type mennesker, og de fleste er veluddannede. Og så hører det også med, at det ikke vil betyde nogen forskel for mig økonomisk at vinde VM. Det vil kun være småpenge,« siger hun.

Hårdt arbejde

Signe Søes går den rene vej. En vej der består af tålmodighed og hårdt arbejde og gerne skulle føre lige direkte hen til en VM-guldmedalje.

»De fleste topper, når de er 27-28 år, så om 3-4 år kan jeg vinde VM. Måske før, hvis alt går som planlagt,« siger hun og skæver til den enorme plakat med et billede af hende selv, der fungerer som reklame for VM i orientering.

Signe Søes er praktisk talt født ind i sporten. Begge hendes forældre var orienteringsløbere, inden der overhovedet var tænkt på hende og tvillingebror Rasmus. I dag er søskendeparret på landsholdet og med ved det VM, der afvikles i Marselisborgskoven og Mindeparken i denne uge. Ingen af de to søskende forventer dog en medalje ved dette års VM.

»Jeg har store forventninger til mig selv, men jeg har kun været senior i tre sæsoner, så medaljechance har jeg ikke i år. Hvis jeg løber fejlfrit, kan det række til en placering mellem 10. og 15. pladsen,« siger hun.

Tre århusianere med

VM skydes i gang i dag med kvalifikation og finale i den korte sprintdisciplin. Her er Århus repræsenteret med Ane Linde, Karina Boen Knudsen og Claus Bloch. Mens de to kvindelige løbere er VM-debutanter og ikke forventes at spille en afgørende rolle, er Claus Bloch blandt medaljefavoritterne. Signe Søes skal først i aktion i onsdagens finale på den lange distance. Hun stiller desuden op på mellemdistancen og stafetten.

allan.poulsen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.