Når store drenge leger

Når ben for mange millioner skal trænes til endnu en knaldhård sæson, skal det foregå med manér.

På AGF's træningsbane i Fredensvang er det Ove Pedersen der sammen med sin hjælpetræner står for træningen. Med en målmandstræner, når bølgerne går højt, og så må de unge spillere ellers agere boldhentere.

Hos fredagens modstandere fra det nordlige Spanien, er det en lidt anden sag. Her stod ikke mindre end otte trænere klar til at guide de 19 spillere i FC Barcelonas stjernetrup. Fra sidelinjen kunne cheftræner Frank Rijkaard så se på, at klubbens investeringer fik løbet sommersulet af sig.

Men uden at skulle underkende de i forvejen hårdt prøvede AGF-spillere, var det også træning på et helt andet niveau, blandt Barcelonas spillere på Århus Stadion.

Den fysiske træning bestod blandt andet af en øvelse, hvor halvdelen af spillerne skulle jonglere med en bold, mens den anden halvdel løb i cirkel omkring. Når det var skiftetid mellem de to halvdele, var der naturligvis ikke tale om at standse jongleringen, men blot at lade den anden overtage.

Det lille mexikanske storttalent, Giovanni Dos Santos, kunne efterfølgende næsten ikke lægge bolden fra sig, og brillerede da også med sin sublime boldkontrol. Det er ikke tilfældigt at den blot 17-årige tryllekunstner bliver kaldt den nye Ronaldinho.

Velplacerede spark

Træningen fortsatte med forskellige tilrettelagte øvelser spredt ud over den velplejede plæne, hvor de mange trænere med håndplukkede øvelser sørgede for at bringe pulsen op på katalanske spillere. Det betød desværre for de tilstedeværende til den lukkede træning, at boldene efterfølgende ikke kom så meget i brug. Noget, der forhåbenligt bliver lavet om på til dagens åbne træning.

Enkelte gange blev det dog for meget for angriberne Samuel Eto'o og Eidur Gudjohnsen, der fik lov at afslutte. Og selvom Victor Valdés er en formidabel målmand, måtte han sukkende give op over for de fleste at den farlige duos velplacerede spark, der oftest kilede sig ind imellem ham og stolpen.

Højbjerg-klubben Lyseng IF havde venligst udlånt deres miniputter til at være boldhentere for stjernerne. Drengenes arbejdsomhed blev da også belønnet efter træningen. Der stillede Samuel Eto'o og de øvrige stjerner nemlig beredvilligt op til både autografer og billedtagning.

Der er mulighed for at få en autograf samt at se Barcelonas tekniske finurligheder, når der i aften er træning mellem 18.30-20.30 på Århus Stadion.

sport@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.