Leder: Anakronisme
KULT- OG kunstbiografen Øst for Paradis fremstår mere og mere som en anakronisme, dvs. et fænomen, der hører til i en anden tid. Biografens eksistensberettigelse har fra begyndelsen været at vise de film, som de større biografer ikke viste, og lade folk gense spektakulære film.
Men det kniber efterhånden alvorligt med økonomien, og hen over sommeren har der været debat om biografens fremtid eller mangel på samme. Debatten har haft et polemisk skær med blandt andre kulturrådmand Flemming Knudsen, formanden for kulturudvalget, Uffe Elbæk, Det Danske Filminstitut og Foreningen af Filmudlejere i Danmark som aktører.
Sidstnævnte forening har ikke lagt skjul på, at man mener, at hovedproblemet for Øst for Paradis er den mangeårige lederduo, direktørerne Ole Bjørn Christensen og Uffe Sloth Andersen.
Ser man nøgternt på situationen, kan det konstateres, at ledelsen i hvert fald ikke har formået at forny sig selv og biografen i en udstrækning, der gør driften rentabel. Øst for Paradis' fortsatte eksistensmuligheder sættes tilmed yderligere under pres af den digitalisering, som danske biografer i de kommende år vil blive omfattet af. Digitaliseringen, der må anses som et fremskridt, der bl.a. gør uskarpe billeder med korn og grums som følge af slitage til fortid, indebærer imidlertid nyinvesteringer i størrelsesordenen en halv til en hel mio. kr.
En sådan investering ryster dog ikke den ene af Øst for Paradis-direktørerne, Ole Bjørn Christensen, idet han mener, at det ikke er biografen selv, der skal bekoste investeringen. Han mener, at digitaliseringen er i filmproducenternes og distributørernes interesse, og at de derfor skal betale investeringerne. Lykkes det ikke, skal finansieringen ske via det offentlige, mener Øst for Paradis-direktøren.
Bortset fra en tilsyneladende manglende forståelse for, at biografbranchen trods tilskudsordninger også er omfattet af markedskræfterne, og at tekniske fremskridt i den sidste ende kommer forbrugerne til gode, så forekommer det lidt idéforladt at henvise til, at det offentlige skal betale.
Det offentlige, det være sig stat eller kommune, har under alle omstændigheder pligt til, så vidt det er muligt, at sikre sig, at biografer, der måtte modtage støtte, også drives i pagt med tiden.