Leder: Opråb
DET RADIKALE byrådsmedlem og formand for kulturudvalget, Uffe Elbæk, har med egne ord udsendt et opråb til kunstnere i Århus, til kulturrådmand Flemming Knudsen (S) og til de politiske kolleger i byrådet i al almindelighed.
Den radikale frontløber vil have politikerne til at tage hul på debatten om, hvordan efterårets budgetforlig skal strikkes sammen. Dermed bryder Uffe Elbæk måneders politikertavshed, efter at kommunen midt i maj udsendte et embedsmandsværk med forslag til økonomiske omlægninger for 600 mio. kr. - det dobbelte af det beløb, som kommunen skal forbedre sin økonomi med.
Borgmesteren gjorde dengang meget ud af at forklare, at det netop var embedsmændenes værk, og offentligheden kunne næppe få anden opfattelse, end at politikerne var enige om at tie.
Hvad der får Elbæk til midt i sommervarmen og sommerferien at kræve debat og politiske indspark nu, er uvist. Man havde vel ventet, at borgmesteren sparkede den debat i gang, når han havde afstemt en køreplan med sine politiske kolleger.
Under alle omstændigheder anes der radikale frustrationer, og foruden at belære byrådets øvrige politikere om, at de skal tænke langsigtet, noget, der lanceres som en speciel radikal dyd, får Elbæk kolporteret, hvad der er de radikales omlægningsforslag på kulturområdet.
Ingen seriøs debat skal selvsagt hilses uvelkommen, men mon ikke en og anden undrer sig en kende over tidspunkt og metode.
Uffe Elbæk begrunder sit udspil med, at det er uklart, hvad de enkelte politiske partier står for og mener, når først det politiske spil og spind går i gang.
Muligvis undervurderes såvel politikerne som borgerne desangående. Førstnævnte plejer såmænd nok at kunne tegne og fortælle om egne fortræffeligheder, så ikke et øje er tørt, og det skulle undre, om ikke temmelig mange borgere er snu nok til at gennemskue politikernes budgetcirkus.
Selv om den radikale timing kan undre og næppe får applaus hele bordet rundt, så dækker opråbet på sæt og vis vel også - ikke uforståeligt - misnøje med det cirkus, som budgetforhandlingerne er omgærdet af, og som ikke altid tjener demokratiets bedste.