Århusiansk familie er fanget i Libanon

Århusiandere tør ikke forlade familiens hus i en libanesisk flygtningelejr for at køre til Beirut eller Saida. Andre landes statsborgere dør.

Bomber og raketter eksploderer lige omkring lejren i det sydligste Libanon, og Ahmad El-Ahmad tør hverken tage sin familie med ud på vejene mod Beirut eller mod Saida.

Rygterne i den gamle flygtningelejr fortæller, at to af dødsofrene er danske palæstinensere, der ville til Beirut, men det er vist kun rygter.

Ahmad El-Ahmad er uddannelsesguide i Urban-projektet i Brabrand, men sidder med sin hustru og fire børn fanget i Al Rashidia flygtningelejren i det sydlige Libanon mindre end 20 km. fra grænsen til Israel.

»Israelerne bombarderer lige uden for lejren, og vi er meget bange,« sagde han i går i en mobiltelefon fra forældrenes hus, hvor han siden juni har været på sommerferie.

»Vi appellerer til, at Danmark hjælper os med at finde en sikker vej ud,« fortsatte han med en stemme, der dirrer af nerver. Bag ham råber børnene og får kontante ordrer til at holde mund. »Måske en FN-bus eller noget andet sikkert. Vi tør ikke køre ud på vejen alene, for vi har hørt, at folk fra Brasilien, Canada og Belgien blev dræbt, da de forsøgte at komme til Beirut. En ven fra København har også hørt, at der også skulle være dræbt to fra Danmark. Men jeg ved ikke, om det er rigtigt.

Vi blev ringet op fra den danske ambassade, der sagde, at den har oprettet et samlingssted i byen Saida 50 km. længere mod nord.«

Ahmad El-Ahmad kom til Danmark i 1990. Hans familie bor i Al Rashidia, der formelt er en flygtningelejr, men er en by med rigtige huse og forretninger.

Den ligger tre kilometer fra Libanons sydligste by, Tyre - eller Soûr.

»Men alle forretningerne er lukket nu. Folk har hamstret, fordi de var bange for, at de blev krig.

Vi har også mad nok, og vi har rimelig plads her i mine forældres hus. Men vores nerver er slidt op, og især min yngste søn på syv år er bange,« fortæller Ahmad El-Ahmad.

»Han spørger hele tiden, hvornår vi kan komme hjem, og han vil hele tiden høre nyheder for at få at vide, om vi kan forlade lejren.«

31 danskere i lejren

Hans fire børn er i alderen 7 til 13 år. Ud over den århusianske families seks medlemmer, er der 31 andre danskere med palæstinensisk baggrund i lejren. Hidtil har israelerne ikke skudt ind i lejren, og alle er i god behold, siger han.

»Men husene er lette bygninger, og der findes slet ingen beskyttelsesrum. I går var der et møde, og der blev lavet en liste med navnene på de 37 danskere. Nogle er fra København, nogle er fra Vejle, men jeg ved ikke, om der er flere fra Århus, for jeg går ikke rundt i lejren.«

Al Rashidia-området har tidligere været centrum i en kidnapningsaffære, som den, der med bortførelsen af to israelske soldater udløste de nye krigshandlinger.

Den 5. april 1978 kom en lastbil med israelsk soldater ind over den libanesiske grænse og blev angrebet.

Fire soldater blev dræbt, en soldat og en civil slap tilbage over grænsen, men en blev taget til fange.

Det varede næsten et år, inden soldaten den 14. marts 1979 blev udvekslet med 76 palæstinensiske fanger i Israel - terrorister, kaldte israelerne dem.

Også Hizollah-militsen kræver fanger løsladt for at frigive de to israelske soldater.

Israelerne angiver, at de ødelægger broer, havne og Beiruts Lufthavn for at hindre, at Hizbollah-militsen i at overføre de to israelske soldater til Iran.

Militsen kontrollerer den sydlige del af Libanon, hvor den svage regeringshær ikke kan håndhæve landets suverænitet, og den har tætte forbindelser til det iranske præstestyre.

Ingen elektricitet

»Vi er bange,« gentager Ahmad El-Ahmad. »Kommunikationen er meget svær, og vi tør ikke køre ind til opsamlingsstedet i Saida. I går kom en etnisk tysk kvinde og spurgte, om hun måtte følges med os, hvis der bliver mulighed for at køre til Beirut.

Hun har intet hørt fra de tyske myndigheder, og hun vil også gerne væk.

Der er ingen elektricitet, og en gasflaske til madlavningen er steget fra 40 til 85 kroner.

Det er dyrt, for folk er meget fattige her i lejren. Den mad vi stadig kan købe, er også blevet meget dyrere.«

erik.thomle@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.