schütt
Sommerkoncert i Ellevang Kirke
festival Århus Sommerfestival, som i år byder på seks arrangementer med kammermusik i Ellevang Kirke, begynder i aften kl. 19.30. Zapolski-kvartetten spiller musik af Beethoven, Hayden, Prokofiev med flere. I pausen kan man se en kunstudstilling med værker af billedkunstneren Birgitta Faddersbøll. De kommende fem koncerter i festivalen holdes torsdag den 20. juli, søndag den 23. juli, torsdag den 27. juli, søndag den 30. juli og torsdag den 3. august.
kras
Stella Polaris i Vennelystparken
chill out Årets såkaldte chill-out-event Stella Polaris holdes lørdag den 5. august i Vennelystparken fra kl. 12 til kl. 21 med fri entré i øvrigt. Nogle af landets bedste dj's byder på chill-out, og der vil være salg af billige drikke og madvarer, ligesom der vil stå sækkestole til rådighed. Stella Polaris blev introduceret i Århus i 1997 og er holdt hvert år siden. Konceptet er "at blande stemningsfuld elektronisk musik med komfortable grønne omgivelser og et strejf af solskin". Der er tale om et non-profit arrangement, som økonomisk støttes af fonde og sponsorer.
kras
Udsalg på Åby Bibliotek
boghandel Sommertid er kassationstid på Åby Bibliotek, som frem til den 8. august sælger ud af bøger, tegneserier, billedbøger, tidsskrifter og cd'er. 10 kr. for én bog, 10 bøger for 50 kr. og 100 kr. for 25 bøger. Bibliotekets næste udsalg holdes om et år.
kras