Vi skal alle tænke nyt

Chaufførerne, det være sig overenskomstansatte som tjenestemandsansatte, har usvækket tillid til vores demokratisk valgte tillidsfolk - og det arbejde de yder!

SVAR TIL Sander Jensen, formand for den radikale erhvervsgruppe. Da jeg ikke har deltaget i forhandlingerne mellem FOA og Århus Sporveje, er det meget vanskeligt for mig at komme med en vurdering af FOAs forhandleres evner ved forhandlingsbordet - og det er mig ret uforståeligt, at Sander Jensen så kan gøre det, for han har jo heller ikke deltaget i forhandlingerne!

Usvækket tillid

Jeg har dog ikke konstateret, at der er byrådspolitikere, som har ytret utilfredshed med sporvejsledelsens mangel på et forhandlingsresultat. Chaufførerne, det være sig overenskomstansatte som tjenestemandsansatte, har usvækket tillid til vores demokratisk valgte tillidsfolk - og det arbejde de yder! Så skal vi ikke lade forhandlerne fortsætte med deres forsøg på at opnå resultater?

Jeg vil tilbyde Det Radikale Venstre i Århus et samspil, således at vi hver for sig - ad vore respektive kanaler, opfordrer parterne til at få gennemført og afsluttet forhandlingerne snarest. Opfordringen bør indeholde, at sporvejsledelsen udarbejder forslag til den kommende vintervagtplan med en markering heri, hvor der er problemer med at overholde de nuværende regler (48 timers-reglen og andre lokalaftaler). Dermed kan FOAs forhandlere for første gang have et udgangspunkt i ledelsens forslag til en vagtplan.

Konkrete forslag

Tre gange har FOA fremlagt konkrete forslag til turnussystemer, som alle tre gav besparelser for Århus Sporveje, forslag som sporvejsledelsen hver gang har afvist, uden selv at komme med et eneste forslag eller modforslag - kun afvisninger!

Dette er både skuffende og forbløffende! I sær set i lyset af, at Århus Byråd i sin tid besluttede, at effektiviseringen skulle ske i samarbejde med chaufførerne.

Jeg kender ikke til Sander Jensens omtalte læserbrevskampagner. Dog er det tankevækkende, at det alene er radikale partimedlemmer som beskriver "passagerernes" situation i læserbrevene - mens andre partier glimrer med deres fravær i den igangværende debat - men det er jo en radikal rådmand der sidder "på" sagen.

Jeg kan kun beklage, hvis Sander Jensen mener debatten er blevet "skinger" radikale partimedlemmer og chaufførerne imellem. For chaufførernes vedkommende er det vel et udtryk for den håbløse situation, de oplever i øjeblikket. Hvilke grunde de radikale har for at være blevet "skingre" i debatten, kan man kun gisne om. Men det er vel ikke så vanskeligt at komme med et bud på grunden!

Som jeg ser det, er der imidlertid ingen direkte konflikt fra chaufførernes side i øjeblikket. Vi kører bus, som aftalt 4. maj.

Situationen er den, at FOA har fremlagt tre konkrete forslag til turnussystemer. I alle tre tilfælde drejede det sig om forslag, som gav besparelser! Forslagene blev afvist af Århus Sporvejes ledelse, som ikke selv er kommet med forslag til ny turnus. Det synes jeg er skuffende! Det er vanskeligt for chaufførerne at tage stilling til INGENTING!

Skinger debat

Er det så svært at forstå, at chaufførerne efterhånden opfatter Århus Byråds beslutning om, at effektiviseringen af Århus Sporveje skal ske i samarbejde med chaufførerne, som det rene "blålys"?

I stedet for "skinger" læserbrevsdebat ville det klæde de radikale, hvis de stod sammen med os chauffører om en opfordring til forhandling. En forhandling, som fører til genindførelse af ordnede arbejdsforhold for chaufførerne - og dermed til fordel for Århus Sporvejes passagerer!

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.