Ingen respekt for de ældre

8/7 MELDER de radikale i Århus ud med noget, som dette parti kalder besparelser i forbindelse med, at Århus skal spare 300 mill. kr. om året de næste mange år, fordi den er blevet den mest gældstyngede by i Danmark.

Byrådets to radikale medlemmer, Uffe Elbæk og rådmand Peter Thyssen, lufter i den forbindelse nok en gang deres mildest talt elendige økonomiske indsigt.

De to herrers oplæg har ikke en disse med besparelser at gøre, men derimod med at køre rundt med endnu flere penge inden for kunst og kultur og så få det til at ligne besparelser, desuagtet at der kun er tale om omrokeringer og et kulturbudget, der stiger til det dobbelte. Som sædvanlig viser de radikale deres disrespekt over for de ældre ved at ville tage pengene til deres kunst og kulturhysteri fra ældreområderne.

20/7 spørger så rådmand på ældreområdet Dorthe Laustsen (SF) i JPÅrhus: »Hvor skal der spares, Uffe Elbæk?«

Dumt spørgsmål

D.L., det har du jo lige fået indsigt i nok en gang, så hvorfor spørge så dumt, og hvorfor stiller du ikke den slags spørgsmål i byrådssalen?

Må jeg spørge dig: »Hvor vil du og SF spare her i Århus?«.

7/7 har du et læserbrev i JP Århus, hvor du giver alle andre end byrådet i Århus skylden for, at Århus er den by i landet, der skylder flest penge væk og derfor nu skal spare, så det kommer til at gøre ondt på alt andet end kunsten og kulturen.

Århus Byråd har i årevis udvist en slendrian, der har udmøntet sig i bureaukrati, dårlig ledelse og en prioritering af midlerne, der er mildt sagt tudetosset.

Byrådet har igennem de seneste to-tre byrådsperioder smidt om sig med penge til det ene prestigebyggeri efter det andet, og pengene er taget fra de såkaldte bløde områder, hvorunder også ældreområdet hører.

SF har ikke holdt sig tilbage, når det har drejet sig om at bruge penge på kunst og kultur og har ud over dette et endog særdeles stort ansvar for byens elendige økonomi.

Grundstenen blev lagt

Da ARoS skulle bygges til den nette pris af 400 mill. kr. og Filmbyen ligeledes til hundredvis af millioner, da var det byens daværende kulturrådmand Niels Erik Eskildsen (SF), der gik forrest for at tage de mange penge fra den slunkne kommunekasse, og her blev grundstenen til den efterfølgende dårlige økonomi i Århus faktisk støbt. At så de radikale følger trop og ikke er blevet klogere, gør kun sagen endnu værre.

Men grib i egen barm, DL, inden du bare lader de radikale tage hele skraldet. Både SF og de radikale har et stort ansvar for, at de ældre nu igen skal bære en stor del af sparekravene.

Hvor er Dansk Folkeparti i sparedebatten? Jeg skal blot konstatere, at jeg fik ret, da jeg i august 2005 i forbindelse med kommunalvalget pegede på, at DF's nuværende byrådsmedlem Niels Brammer og partiets regionsmedlem Jette Skive arbejdede så kraftigt for et samarbejde med de radikale, at de ved radikal omklamring og med Uffe Elbæk som talerør har fået gennemført den politik, de brændte så kraftigt for. En omklamring, der gjorde, at jeg lod mig frivilligt ekskludere.

I hvert fald hører man ikke meget til DF's meninger og synspunkter her i Århus.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.