Nyttesløst at klage over tandlægen
JEG KAN OGSÅ melde mig til koret af utilfredse danske tandlægepatienter.
Det er rigtigt, at man aldrig får ret, hvis man klager til tandlægenævnet.
En tandlæge i Grenaa havde ødelagt min tand ved at slå på en skrue i tanden - som han så alligevel ikke kunne få ud. Han havde overset, at det var en skrue, som selv sagt skulle skrues ud.
Dette til trods for alle de tidligere røntgenbilleder, som min forrige tandlæge i Århus havde tilsendt.
Jeg mistede tanden!
Jeg spurgte min forrige tandlæge, hvad det dog var, han havde sat i tanden, som ikke kunne komme ud igen.
Nej til erstatning
Det var her, at han oplyste mig, at det var en skrue, som bare skulle været blevet siddende. Så kunne man nemt lave tanden, den ville kunne holde i mange år.
Til min tandlæge i Grenaa sagde jeg, at jeg kunne acceptere en fejl - det sker, men jeg mente, jeg skulle have en erstatning, der kunne betale min nye tand. Hertil udbrød klinikassistenten: »Det kan ikke betale sig at klage, der er aldrig nogen, der havde fået erstatning af den forsikring.«
Og det havde hun sandelig ret i.
Tandlægen i Århus ville ikke udtale sig på skrift - det gør man ikke mod en kollega.
Ingen får erstatning
Tandlægen i Grenaa stak en lodret løgn på skrift - og så måtte jeg lade være med at smile.
Jeg måtte så senere købe en delprotese til 7.000 kr.
Hvad har man et klagesystem til, når der aldrig er nogen, der får erstatning for fejl?
Det er jo menneskeligt at fejle - det er bl.a. derfor, at man har en forsikring.
Har tandlæger mon en stor selvrisiko?
