Anmeldelse: Svært for pigen med the F-word
Lørdag over middag var festivalens største scene overladt til den unge Anna David. Umiddelbart en meget stor udfordring til en sanger, hvis eneste hit til dato har været "Fuck dig".
Anna David,
Bøgescenen, lørdag kl. 13.00
Måske også for stor, når man tager i betragtning, at festivalens topnavne betræder samme gulv, og den omstændighed, at Anna David var sat på til at efterfølge Shubidua.
Shubberne kan stadig trække publikum, selv om regnen silede ned, og det lykkes trods alt Anna David efterfølgende at holde på en del af tilhørerne under betingelser, som bestemt ikke var nemme. Isoleret set en udmærket koncert. Samspillet med det nye liveband fungerede fint, men oplevelsen for både publikum og kunstneren havde nok været bedre på en lidt mere intim scene. grøn