God sommer for hoteller

Om vejret er højsommerligt eller regnfuldt har ikke længere den store betydning for antallet af overnatninger på byens hoteller.

Byens hoteller melder om en særdeles god omsætning i juli. En række hotelchefer fortæller, at vejret ikke betyder noget særligt for, om folk vælger at bo på hotel.

I "gamle dage" hed det sig, at folk tog på campingferie i godt vejr og på hotel i dårligt vejr. Men den regel tæller ikke længere.

På byens største hotel - Radisson SAS Scandinavia - oplyser direktøren Henrik Bille Pedersen, at juli med konstant sommerligt vejr har været rigtig god og bedre end i fjor.

»Vi har i juli næsten udelukkende turister som gæster. Især mange skandinaviske turister, men man skal bestemt ikke undervurdere den danske hotelturisme, som er voksende. Folk er typisk på en mini storbyferie på to-tre nætter, for skandinaverne er det måske et stop på vejen sydpå. Kun på vores restaurant går det ikke så godt. Er vejret dårligt, spiser folk på hotellet, er det godt vejr om aftenen, tager gæsterne naturligvis i byen eller skoven for at spise,« siger Henrik Bille Pedersen.

Sommerrabat

Radisson SAS kører som de øvrige hoteller i Århus med sommerpriser med ofte betydelige rabatter.

»Vi oplever ofte, at folk flere gange vender tilbage til vore hjemmeside på internettet for at tjekke, om priserne er faldet som man gjorde det tidligere med charterrejser. I denne juli har der dog ikke været noget at komme efter med sidste øjebliks lave priser. Dertil har belægningen været for god hos os,« siger hoteldirektøren.

På Hotel Royal melder man om en meget god belægning. Man kan ikke sammenligne antallet af udlejede værelser med de foregående år, fordi hotellet har været under ombygning. Også på Royal er man i sommerhumør med den normale weekendrabat på 20 pct. hele ugen på alle værelser.

På søsterhotellet - Hotel La Tour ved Randersvej - melder man om »en kanonbelægning« - endnu bedre end i fjor. Også her mener man, at det er lige meget, om vejret er godt eller dårligt i juli. Gæsterne komme alligevel.

La Tour er et udpræget familiehotel i sommerferieugerne, og specielt har et samarbejde med rederiet Color-Line givet pote med besøg af mange norske og svenske børnefamilier. I resten af året har hotellet især erhvervskunder.

Også Helnan Marselis Hotel melder om rekordagtig omsætning for en juli:

»Det er gået helt fantastisk og med drøn på hele måneden. Det gode vejr har blandt andet været en stor fordel for vores restaurant med mange gæster i det fine vejr på terrassen med byens bedste udsigt både til frokost og om aftenen. Hotellet har haft mange norske og svenske gæster - især har Århus formået at tiltrække mange fra Norge,« fortæller hoteldirektør Martin Dyrholm.

kras@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.