Stadig billetter til Sting

Musikhuset Aarhus ligger stadig inde med 500 af de 13.000 billetter til lørdagens koncert med Sting i Rådhusparken.

Musikhuset Aarhus mangler stadig at sælge omkring 500 af de 13.000 udbudte billetter til lørdagens koncert med det engelske verdensnavn Sting i Rådhusparken.

Koncertarrangør Jørgen Kryel fra RMT Productions, der står bag koncerten, er dog godt tilfreds med billetsalget.

»Det går godt i øjeblikket, men hvis ikke alle billetterne ryger i forsalg, bliver resten sat til salg ved indgangen.«

Grøn Koncert i Århus foregår samme dag som koncerten med Sting, men det har ikke den store betydning for Jørgen Kryel.

»Byen er stor nok til at huse både Sting og Grøn Koncert samtidig. Jeg tror ikke, der er tale om det store publikumssammenfald, og Grøn Koncert er næppe skyld i, at der endnu ikke er udsolgt til Sting. Folk kommer langvejs fra for at høre Sting, og mange af dem kan benytte sig af de grønne koncerter i andre byer som Kolding og Esbjerg,« siger han og peger i stedet på de forestående koncerter med The Rolling Stones og Madonna i Horsens.

»Af dem, der allerede har købt billetter til koncerter med topnavne som Robbie Williams, Rolling Stones og Madonna, er der nok nogle, der siger stop for i år.«

Begrænset udsyn

I Rådhusparken er scenen allerede ved at blive sat op, og fra lørdag morgen vil Frederiks Allé være spærret to steder for at give plads til publikum.

En del af koncertgæsterne skal nemlig stå på vejen og i parken ved siden af rådhuset, hvor en række store træer truer med at stjæle udsynet til scenen.

»Der vil selvfølgelig være områder på pladsen, hvor udsynet ikke er lige så godt som andre steder,« indrømmer Jørgen Kryel.

»Men vi dækker et kæmpe areal, og hvis man tager de mange kvadratmeter i betragtning, er der faktisk plads til dobbelt så mange mennesker.«

kasper.schutt@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.