Fodbold: Et rigtigt skæbneår for AGF

Nogen må tage et ansvar og en konsekvens, hvis AGF ikke rykker op. Det er - i nævnte rækkefølge - Brian Steen Nielsen og Ove Pedersen.

Det kan blive mere spændende, end nogen af os bryder os om.

Jeg tænker på AGF's skæbneår i 1. division, og når jeg siger det sådan, er det ikke, fordi jeg har særlige følelser for AGF, men fordi både Århus by og dansk fodbold har brug for AGF i superligaen.

Jo, jo jeg ved godt, at ledelsen på Fredensvang ganske fornuftig har forsøgt at lette presset.

»Vi skal rykke op hurtigst muligt,« siger de.

Realiteten er, at AGF skal rykke op med det samme. Som Ove Pedersen har erkendt det, og som alt er lagt an på.

Usikkerhedsmomenterne er for store, hvis det ikke sker. Kurt Andersen har afleveret en check og er rejst hjem til Spanien igen, budgettet er lagt an på oprykning, og vil den rige udenlandsdansker lægge flere penge i en fodboldforretning, der i 1. division mangler 15 mio. kr. i indtægter. Pr. år?

Historien forpligter

Nej, realiteten er, at en manglende oprykning kan føre til, at AGF's mål om at blive en magtfaktor i dansk fodbold fortoner sig og bliver afløst af en fremtidig referenceramme, der tæller klubber som Køge, Frem og Herfølge.

Jeg tror, at AGF rykker op. Jeg tror på, at klubben og klubbens folk og spillere graver dybt og forstår, at klubbens historie forpligter. At en forståelse af situationens alvor får spillerne til at yde det ekstra, som vil være nødvendigt.

Og noget ekstra vil være nødvendigt, AGF kan ikke regne med at spadsere gennem 1. division. Man kan begynde med at stille spørgsmålstegn ved spillertruppens styrke, man kan fortsætte med at konstatere, at alle hold vil være ekstra motiverede for at slå "storholdet" fra Århus, og man kan frygte en negativ motivationsreaktion i lidet glamourøse rammer og få tilskuere rundt omkring i landet.

Internt er der formentlig heller ikke nogen i AGF, der vil løbe fra ansvaret, og lige så fornuftigt det var ikke at ændre i den sportslige ledelse som følge af den miserable indsats i efteråret, lige så sikkert er det, set fra sidelinjen, at nogen må tage et ansvar og en konsekvens, hvis AGF ikke rykker op.

Det er - i nævnte rækkefølge - sportschef Brian Steen Nielsen og træner Ove Pedersen.

Men det er et uønsket scenario, fordi vi har brug for en stærk AGF fodboldforretning i superligaen. Potentialet i byen er alt andet lige enormt.

Brabrand IF tilhører en helt anden økonomisk kategori, og for Brabrand handler det igen om overlevelse. Holdet har mistet sin topscorer Rasmus Katholm, og det bliver afgørende, om der kan findes en fuldgyldig erstatning. Og vi spørger: Kan Kasper Kure få gang i karrieren igen?

De økonomiske proportioner er endnu mindre i Aarhus Fremad og ambitionerne de samme som i Brabrand - at undgå nedrykning. Men amatørerne kan spille helt frit, og Aarhus Fremad kan kun overraske. En vurdering herfra kunne være, at det vil de komme til både positivt og negativt. Vi vil sikkert se store nederlag og artige overraskelser på Riisvangen - men om det stærke defensive fundament og den stærke holdånd er nok til at undgå nedrykning får stå som det store spørgsmål.

christian.thye@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.