Legebarnet, piraten og kongen af Ågård

Daniel Meltesen fra Bakken Bears er ikke som de andre. Han er blevet ringet op af en agent fra NBA, er vokset 21 centimer på et år og har svinget med en plasticsabel i tre måneder.

Daniel Meltesen er en glad mand. Netop hjemvendt til Århus og med munden fuld af laksesandwich sidder han på Åboulevarden og spejder efter søde, århusianske sommerpiger.

Tid til at snakke lidt om basketball og andre gode ting har han også.

»Er det i skole, de er, alle damerne, eller hvor er de henne,« siger han skuffet, idet han vender sig om og endnu engang ser et ældre par slentre forbi.

Baskettalentet fra sønderjyske Ågård - helt præcist strækningen mellem Brugsen og plejehjemmet - er tilbage i Århus. Klar til pigerne, klar til at genoptage sit studie, og klar til igen at tørne ud for Bakken Bears i jagten på DM- og pokalguld. Han er seriøs om det hele - specielt når det gælder basket - men har samtidig en temmelig afslappet attitude til livet. Selv beskriver han sig som et stort legebarn.

Stor det er han i hvert fald. Som basketballspiller er det en naturlig fordel at være til den høje side, og når man måler 208 cm, er det en endog meget stor fordel. Hvis man vel at mærke samtidig har styr på motorikken. Da Daniel Meltesen var 13 år gammel, voksede han 21 centimeter på et år, så han som 14-årig målte knap to meter. Da han var 16, var han oppe på to meter og seks.

»På det tidspunkt kunne min motorik slet ikke følge med. Det er jo noget nemmere at kontrollere sine arme, når de ikke er halvanden meter lange,« griner han.

Frit udsyn

I dag har Daniel Meltesen fuld kontrol over motorikken og har ingen problemer med sin højde, som han også ser fordele ved. På årets Roskilde Festival havde han for eksempel frit udsyn til Guns 'n' Roses og alle de andre på trods af de mange tusinde tilskuere. Det kan dog godt irritere ham, at folk har en udpræget tendens til at standse ham på gaden for at spørge til hans højde.

Det er kommet så vidt, at når en fremmed person stopper ham og siger: »Undskyld, må jeg lige spørge om noget?«, giver han standardsvaret »To meter og otte« og går videre.

»Det kan da godt være, at nogle af dem bare vil vide, hvad klokken er, men 9 ud af 10 vil vide, hvor høj jeg er,« siger han og angriber igen den forsvarsløse laksesandwich.

Som en familie

I den forgangne sæson spillede han collegebasket for Regina Cougars i Canada, men det blev aldrig den helt store succes. På banen gik det fint, og med et gennemsnit på 15 point per kamp havde canadierne heller ikke noget at klage over. Men niveauet og spillestilen passede ikke danskeren, der i stedet vendte hjem til den klub, som han vandt to danmarksmesterskaber og to pokaltitler med fra 2003 til 2005. Bakken Bears.

»Der var ingen pointe i, at jeg blev derovre og stagnerede i et år. Jeg følte, at jeg ville få mere ud af det herhjemme, og så er det fedt at vende tilbage til et hold, som jeg har spillet på før og godt kan lide. Vi er lidt som en familie,« siger han og misser med øjnene, da sommersolen genspejler sig i cafeens vinduer.

Tilbage hos familien har Daniel Meltesen det bedst. Og på trods af at han begyndte sin karriere i Horsens IC, var der ingen tvivl om, hvor sympatien lå, da han overværede den forgangne sæsons DM-finaler mellem Horsens og Bakken.

»Man kan vel ikke ligefrem kalde mig upartisk, for jeg sad mellem Bakkens fans med en kæmpe tromme og råbte så højt, jeg kunne,« siger han med et smil.

Gik før tid

Et smil der utvivlsomt ikke var at finde på hans ansigt, da Bakken Bears i Forum Horsens tabte den sjette DM-finale og dermed guldmedaljerne til Horsens IC.

»Da der var 20 sekunder tilbage, forlod jeg hallen og begyndte at gå ud mod min bil. Det var som at se et toguheld, som man ikke kan stoppe,« siger han og efterlader ingen tvivl om, i hvilken del af landet hans baskethjerte befinder sig.

Nederlaget til Horsens IC ser han frem til at revanchere. Og ikke nok med det. Ifølge Daniel Meltesen er målet for århusianerne i den kommende sæson DM-guld, pokalguld og en god indsats i de internationale kampe, som sæsonen også byder på. Eksempelvis træningsturneringen i september og opvisningskampen mod FC Barcelona. Når det gælder basket, er legebarnet pakket lidt væk, og han har tårnhøje forventninger til sig selv om holdet. Forventninger der formentlig kunne bringe de fleste ud af kurs, men ikke Daniel Meltesen. Han tager det ganske afslappet. Som de fleste andre ting i sit liv.

»Selvfølgelig er der et pres, men det er ikke sådan, at jeg ligger og ryster over det derhjemme,« siger han roligt og stadig med et opmærksomt øje på de potentielt søde piger, der trods alt går forbi af og til.

NBA er urealistisk

En langbenet pige med vinden blæsende i det lyse hår får et anerkendende blik, inden han på ny vender sig mod cafebordet og igen indstiller tankegangen på basketball.

Han fortæller, at han sidste sommer blev kontaktet af en agent fra NBA-klubben Detroit Pistons. Midt i en play station-dyst med nogle venner ringede mobiltelefonen, og en italiensk agent ville høre nærmere om danskeren, som havde gjorde sig positivt bemærket i en Europa Cup-kamp. En omtumlet Daniel Meltesen tog det som en oplevelse og kalder en fremtid i verdens bedste basketliga for fuldstændig urealistisk for hans eget vedkommende.

»Jeg ville jo blive knækket sammen af de store drenge,« siger han og peger i stedet på Spanien eller Tyskland som realistiske ønskedestinationer, når hans to år lange kontrakt i Bakken Bears udløber.

Mødet med Daniel Meltesen er også ved at løbe ud.

Pirat i Legoland

Laksesandwichen er ikke mere, og den store mand har efterhånden talt sig flad. Men der var lige noget med at svinge med en sabel. Daniel Meltesen har netop haft sidste arbejdsdag på et tre måneder langt sommerferiejob som pirat i Legoland, og det var lige noget, der passede ham.

»Det gik i bund og grund ud på, at jeg var iført piratkostume, svingede med en plasticsabel og opførte mig rigtig underligt i otte timer om dagen,« siger han og griner.

Piratkostumet er lagt på hylden, og nu gælder det basket i Bakken Bears og færdiggørelsen af den uddannelse som multimediedesigner, der venter fra tiden inden turen til Canada.

»Jeg starter til september. Tror jeg nok. Jeg har selvfølgelig ikke fået meldt mig til endnu, så det skal jeg lige have gjort,« siger han med et skævt smil.

Hvem sagde legebarn?

allan.poulsen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.