Vikinger sælger Århus

Vikingetræffet var en kæmpe succes, og nu skal Århus markedsføres som verdens vikingecentrum med nye tiltag på Bispetorv.

Drabelige og autentiske krigere på slagmarken, spændende boder og godt vejr er årsagen til, at Vikingetræf 2006 har været så stor en succes.

Flere end 20.000 mennesker lod sig rive med tilbage i tiden - nogle turister så langt væk fra som Kina og Ghana.

»Det er gået over al forventning,« siger træfleder Peter Hamsbro euforisk. Han er træt, men meget glad.

»Det er mit første år på posten, så jeg klager absolut ikke. Der har været en kæmpe indsats fra krigere og handlende, og jeg har hilst på turister fra Ghana, Kina og mange andre steder. Det kunne ikke være bedre,« siger Peter Hamsbro. Før træffet var der stor ballade, fordi en række tidligere deltagere ikke længere fik lov til at udøve deres håndværk og aktiviteter. Årsagen var, at arrangørerne ønskede fornyelse, og at træffet var blevet pålagt nogle restriktioner af myndighederne, der begrænsede pladsmulighederne.

At dømme ud fra publikums begejstring og arrangørernes smil, så har ændringerne ikke gjort oplevelsen mindre.

»Jeg har lige talt med krigerne og en engelsk jarl. Alle er bare så glade,« siger træflederen.

Nyheder næste år

Til næste år vil træffet udvikle sig yderligere. Der vil være flere begivenheder, mere gøgl og underholdning.

Alligevel regner arrangørerne med, at der fortsat vil være gratis entré.

»Det koster os ca. 500.000 kroner at arrangere træffet, men vi synes, at det er en vigtig oplevelse at give. Og når vejret er godt, så giver ølsalget et lille overskud,« siger museumsdirektør Jan Skamby Madsen, Moesgård Museum.

Blod på tanden.

Vikingetræffet ved Moesgård er så stor en succes, at arrangørerne nu arbejder på at lave endnu en vikingeevent i Århus. Maj 2008 invaderer de stolte krigere midtbyen, nærmere bestemt Bispetorv.

»Bispetorvet er centrum for vikingetiden. Kongens flåde lå tæt ved, og Århus var den vigtigste by,« fortæller museumsdirektør Jan Skamby Madsen og undrer sig lidt over, at Århus ikke tidligere har markedsført sig som vikingeby nummer et i verden.

Vikingemarkedet på Bispetorv bliver mindre end det traditionelle vikingetræf, og markedet ligger i maj, så de to begivenheder ikke udkonkurrerer hinanden.

»På Bispetorvet samler vi cremen af cremen,« siger museumsdirektøren, og fortæller, at museet under Nordea på Bispetorv ligeledes vil få en overhaling.

»Museet bliver renoveret, for det har ikke fået kærlighed meget længe. Det er synd, fordi det er en fantastisk markering for Århus som verdens vigtigste vikingeby, at der ligger et autentisk sted lige midt i byen tæt på det nye marked,« siger Jan Skamby Madsen.

jakob.voelver@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.