Fra grønt græs til hvid dug

Marc Rieper var ikke i tvivl, da han skulle vælge imellem en formel uddannelse og en karriere som professionel fodboldspiller. Og han har aldrig fortrudt. Tværtimod, siger manden, der i dag driver hotel, restaurant og café ved Århus Å.

En af de helt store århusianske fodboldprofiler fra den sidste del af det 20. århundrede er Marc Rieper, der nåede 61 landskampe i løbet af sin karriere, inklusive deltagelse i EM i 1996 og VM i 1998.

Efter studentereksamen fra Viby Amtsgymnasium stod valget mellem en formel uddannelse - eller en professionel fodbold-karriere - og Marc Rieper var ikke i tvivl. Han ville leve sin drøm ud om at blive professionel fodboldspiller. Og sådan blev det. En fornem karriere, der begyndte i AGF og fortsatte i Brøndby IF i tre år, derefter yderligere tre år i London-klubben West Ham United - og til sidst fire år i den skotske storklub Celtic FC.

Et fodboldeventyr, som han hele vejen igennem har delt med sin kone Charlotte - og selvfølgelig børnene Emilie og Frederik, efterhånden som de kom til.

»Jeg har ikke fortrudt mit valg dengang et eneste sekund,« siger han i dag, da vi en fredag morgen møder ham på Hotel Philip ved Århus Å. »Det betyder ikke, at jeg vil råde andre unge til at droppe en uddannelse, men dengang var der for mig slet ingen tvivl. Og når jeg tænker tilbage på de år, har de jo givet mig så mange oplevelser, jeg ellers aldrig ville kunne have fået. Har man en drøm, skal man kaste sig ud i den - også selv om man ikke er sikker på, at den kan bære. Men man skal prøve, ellers vil man ærgre sig resten af sit liv ... sådan har jeg det i hvert fald.«

Marc Rieper nåede dog at snuse til det private erhvervsliv. Da spillerne under en af AGF's økonomiske kriser i solidaritet med klubben gik på halv tid, fik han et halvdagsjob hos ejendomsmægleren Per Faurholt (Nybolig i Højbjerg), men det blev ikke til så meget. Ejendomsmæglerens store dag er som bekendt søndag - og det falder altså sammen med professionelle fodboldspilleres vigtigste arbejdsdag.

Karrieren kom på skinner

Knuden blev dog løst. Marc Rieper blev solgt til Brøndby IF, og så var karrieren for alvor sat på skinner.

»Det var en dejlig tid i Brøndby, og både Charlotte og jeg nød at bo i København, som efter min mening er en af de fedeste byer i Europa. Vi tog godt for os af retterne, ikke mindst de mange kulturelle tilbud og de gode restauranter. Det samme gjorde vi i London, da jeg fortsatte karrieren i West Ham. London er også en utrolig by med et blomstrende teaterliv, fantastiske museer, fremragende restauranter og store sportsbegivenheder. Når jeg ser tilbage, var det, som om at vi i London havde tre års ferie. Vi boede lige i smørhullet på 12. sal i en ejendom lige ved Tower Bridge. Når vi tog elevatoren op og steg ud på 12. etage, som også var den øverste, havde vi den helt for os selv. Der var glas hele vejen rundt, så man kunne nyde udsigten ud over hele byen.

Der var masser af fritid. Vi trænede måske to timer om dagen, og resten af tiden var så ens egen. Og så var der selvfølgelig kampene, men de var jo også hver gang en oplevelse. Tænk at spille mod verdens bedste fodboldspillere på nogle af verdens mest kendte stadioner ... jeg ville have gjort det gratis!«

Fritid, ikke frihed

»Men det skal også med, at selv om man havde masser af fritid, så havde man jo ikke megen frihed. Man havde jo aldrig for alvor fri, fordi man hele tiden skulle sørge for at spise rigtigt, få sin søvn, leve fornuftigt og disciplineret. Det har i hvert fald altid været min indstilling, og for en spiller som mig, der aldrig har været noget åbenlyst talent, har det også været nødvendigt. Men det gav nu ingen skår i glæden. Vi nød byen i fulde drag og fik masser af oplevelser. Og så var det i London, at vi fik Emilie.«

Efter London gik turen til Skotland, til den ene af de to store klubber i Glasgow, den katolske Celtic FC.

»Det var selvfølgelig en helt anden by end London og for den sags skyld også København,« fortæller Marc Rieper, men alligevel en pragtfuld by på sine egne betingelser. Vi mødte utroligt mange søde og rare mennesker, og på et tidspunkt overvejede vi faktisk at bosætte os i Glasgow frem for at flytte tilbage til Århus.

I sidste ende vandt Århus dog, hvor både Emilie og Frederik blev skrevet ind på Forældreskolen, da de blev født.«

Men mere om Glasgow.

»Vi følte os meget velkomne i Glasgow, som er en varm og hjertelig by, hvor man går mere op i fodbold end noget som helst andet. Omdrejningspunktet er naturligvis de to storklubber Celtic, som er den katolske, og Glasgow Rangers, der er den protestantiske. Selv er jeg jo protestant, men det var slet ikke noget, jeg havde problemer med, ligesom Brian Laudrup heller ikke havde det i Rangers.

Vi dannede vores egen lille skandinaviske enklave, og det blev stort set accepteret af alle.

Gik man på gaden, kunne man være sikker på, at masser af mennesker kom hen til en for at snakke. Og var det en Rangers-tilhænger, var bemærkningen som regel noget i retning af, at man jo spillede på det forkerte fodboldhold, men "held og lykke, alligevel"!«

Alle taler om fodbold

Man skal tænke på, at de to klubber mødes fem-seks gange om året til kæmpemæssige lokalbrag, og at de to skotske klubber faktisk sammen med Manchester United ses som de største klubber i Storbritannien.

»Alle taler om fodbold i Glasgow, og alle har en mening om fodbold - også selv om de aldrig har set en kamp! Og så er det ikke bare de lokale, der ser kampene. Til hver kamp kan man også regne med omkring 10.000 irere, der bruger en hel dag på at rejse over for at se fodbold. Det er helt surrealistisk. I hvert fald for os danskere, der er helt anderledes nede på jorden. Det er anderledes i Skotland, hvor de mest kendte og respekterede figurer er Sean Connery og Rod Stewart og derefter fodboldspillere ... toppolitikere og den slags kommer først længere nede på listen.«

En anden erfaring, som Marc Rieper gjorde i Glasgow, var også, at selv om forskellen på rig og fattig er langt større, end de fleste danskere kan fatte, var der ikke megen misundelse at spore.

»Det blev accepteret af fansene, at vi tjente mange penge, boede godt, kørte rundt i dyre biler og så videre. Til gengæld blev det ikke accepteret, hvis vi ikke i hver eneste kamp gav os 110 pct.. Det var sjældent at høre et ondt ord, og det var typisk, at man kunne sidde på pubben over en kop øl og have en millionær på den ene side og en absolut knap så velforsynet på den anden - og ikke vide, hvem der var hvem.«

Eventyret i Glasgow sluttede, da Mart Rieper fik en uoprettelig skade. Klubben tilbød ham et job som hjælpetræner, som han sagde ja til. Først under Kenny Dalglish, derefter Martin O'Neill.

En streg i sandet

Det gav ham så meget blod på tanden, at han fortsatte som hjælpetræner for John Stampe i AGF, da familien vendte hjem fra udlandseventyret. Det job endte, da han sagde op i solidaritet med John Stampe, da han blev fyret som træner.

Hvilket bringer os ind - ikke på historien fra dengang - men på AGF's nuværende situation, hvor den førende fodboldklub i Danmarks næststørste by må friste tilværelsen i 1. division.

»Det er noget juks,« siger Marc Rieper:

»Det er trist, det er surt, for selvfølgelig skal Danmarks næststørste by være repræsenteret i den bedste liga - og også i den bedste del af den. Det er AGF ikke, og det er en falliterklæring.

Omvendt kan man så sige, at nu er der slået en streg i sandet. De seneste 10 år har klubben ligget og rodet i bunden, og det skulle jo ende galt, men nu er der så en chance for at få ryddet op, få tavlen visket ren. Tiden er inde til at vende tilbage til rødderne, til at dyrke de gode gamle AGF-dyder og rekruttere de mange unge talenter fra egne rækker. Og de er der. AGF er vel sammen med Brøndby den klub i Danmark, der er bedst til netop at talentudvikle spillere fra egne rækker. Det er her, man skal satse - og så glemme alt om at hente middelmådige spillere ind fra Norge og Sverige.

Vi skal have spillere, der har hjertet med og ser mere på holdet end på bankbogen. Der ligger et stort stykke arbejde foran AGF, men jeg tror, at det lykkes, bare vi kan få engagementet tilbage.«

Indhold i tilværelsen

Da familien Rieper vendte hjem til Århus, var meningen ikke, at man skulle leve på minderne og de tjente penge.

Det er klart, siger Marc Rieper, at det hjælper på det hele, når man har penge, men det er ikke dem, man bliver lykkelig af. Lykken finder man i familien og det at have et indhold i tilværelsen. Derfor var det vigtigt for os, da vi kom tilbage til Århus at få et indhold og en god hverdag.

Og det bringer os så til det med maden. Marc Rieper har altid holdt af god mad.

Da han i skoletiden skulle i praktik, valgte han altid at prøve kokkefaget. Interessen for det gastronomiske blev ikke mindre, da han rejste ud i den store verden, så da muligheden for at overtage Hotel og Restaurant Philip dukkede op, slog han til. Og han rystede heller ikke på hånden, da han sammen med Charlotte åbnede cafeen Essens, som hun har det daglige ansvar for.

»Det har været hårdt, og nogle gange har jeg tænkt på, om vi måske har gabt over for meget. Men når man så er her i restauranten en aften, hvor der har været fuldt hus med glade gæster, og det hele er gået op i en højere enhed, synes man, at det har været det hele værd. Det er ligesom at spille fodbold og vinde en kamp. Det er holdindsats, der skaber resultatet, og bagefter er alle glade, for man ved, at man har givet sig fuldt ud. Og at det var derfor, man vandt.«

Træneren Marc Rieper

Marc Rieper har været hjælpetræner i Både Celtic og AGF. I dag fortsætter han trænergerningen i arbejderklubben ASA - han står i spidsen for 20 drenge, der også inkluderer sønnen Frederik, der er "bidt af en gal fodbold".

Det er rart at kunne give noget tilbage, siger træner Rieper, der også er aktiv i diverse projekter for Kræftens Bekæmpelse og børneafdelingen på Rigshospitalet. det sker især gennem diverse sportsarrangementer, som normalt giver en indtægt på mellem 300.000 og 500.000 kr., der går ubeskåret til hjælpearbejdet.

jpaarhus@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.