24-årig løsladt i bombesag

Århus Politi har sigtet en 24-årig mand for drabsforsøg med en krysantemumbombe i Viby, men ved et grundlovsforhør fandt dommeren ikke anklagemyndighedens beviser tilstrækkelige til at fængsle manden.

Selvom Århus Politi mener at have fundet gerningsmanden, der natten til mandag den 31. juli kastede en krysantemumbombe ind ad vinduet i en villa på Gunnar Clausens Vej i Viby, kunne manden i går forlade grundlovsforhøret som en fri mand. Dommeren ville ikke gå med til at varetægtsfængsle den 24-årige mand fra Århus, som politiet onsdag anholdt og sigtede i sagen, da beviserne mod ham var for svage.

»Vi havde ikke nok på ham i dag, men han er stadig sigtet, og vi har kæret løsladelsen til landsretten.«

Det oplyser kriminalinspektør ved Århus Politi, Benny Linde Larsen.

Politiet betragter bombeattentatet som et drabsforsøg mod husets 48-årige mandlige beboer Richard Madsen, som dog slap uskadt fra den voldsomme eksplosion, der blæste ejendommens ruder ud. Bomben forårsagede meget store skader, og store dele af stueetagen var raseret efter attentatet, ligesom møbler og øvrigt inventar blev slået til pindebrænde.

Tre anholdt

Richard Madsen, der befandt sig få meter fra bomben på gerningstidspunktet, beskyldte umiddelbart efter attentatet en tidligere kæreste for at stå bag angrebet. Hun skulle angiveligt have opsøgt ham tidligere på dagen, da et skænderi endte med, at hun truede ham på livet.

Richard Madsen var overbevist om, at hun havde fået en eller flere til at smide bomben ind ad vinduet, men politiets afhøring af kvinden førte ikke til nogen sigtelse i sagen.

Men politiets efterforskning førte onsdag i denne uge til anholdelse af tre mænd på henholdsvis 18, 22 og 24 år.

De to første blev løsladt efter endt afhøring, mens den ældste blev sigtet for forsøg på manddrab. De tre anholdte, der er fra Århus, nægter alle at have kendskab til sagen.

kasper.schutt@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.