Kølig musik til sækkestolen

Danske og udenlandske DJ's er klar med stemningsfyldt musik til den 9. udgave af musikarrangementet Stella Polaris, der afvikles i både Århus og København.

Overophedede østjyder kan se frem til et musikalsk arrangement, hvor det handler om at køle ned og slappe af til svalende toner.

Alene ordet chill-out burde her i sommervarmen give trængsel i de fremsatte sækkestole, når Stella Polaris lørdag den 5. august indtager Vennelyst Parken.

Stella Polaris, der har slået sig op som Danmarks største chill-out-event, præsenterer stemningsfyldt elektronisk musik i komfortable grønne omgivelser. I København finder arrangementet således sted søndag den 6. august i Østre Anlæg ved Statens Museum for Kunst.

»Overordnet kan man sige, at chill-out placerer sig i den meget, meget bløde ende af den elektroniske genre, og derfor er den let tilgængelig for de fleste,« siger arrangør Kalle B.

Vægt på lydflader

Chill-out lægger sig op af ambient musik, der har vægt på lydflader i modsætning til andre genrer i det elektroniske musikbælte, hvor det rytmiske element er dominerende.

»Uden at lyde helt rørstrømsk, så passer denne musikstil ufatteligt godt til at foregå ude under Guds frie himmel. Musikken falder næsten i ét med den omkringliggende natur. Med susen fra træerne og fuglenes fløjt,« siger Kalle B.

Det er 9. gang, at Stella Polaris finder sted i Århus. I år kan man opleve Pete Gooding (Café Mambo, Ibiza), Lulu Rouge, Opiate og orkestret Badun m.fl.

Vejret spiller ind

Kalle B. forventer, at mellem 2.500 og 3.000 vil lægge vejen forbi arrangementet i Århus, og han forventer det dobbelte antal i København.

»Det er svært at give et eksakt tal, for der er gratis entré, og arrangementet strækker sig over ni timer, så folk går til og fra. I den sidste ende afhænger det jo af vejret. Jeg har lige været inde på DMI for at tjekke vejrudsigten for næste uge, og det ser ærlig talt ikke særlig godt ud. Omvendt kan det ikke blive værre end sidste år, hvor vi var plaget af både torden, hagl og lyn,« siger en optimistisk Kalle B.

Stella Polaris begynder begge dage kl.12.00 og slutter kl.21.00. Der vil være salg af drikke og mad i forbindelse med arrangementet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.