Et udkantsområde i verden

Aarhus har klaret krisen bedre end en række andre byer. Ledigheden for nyuddannede og for hele arbejdsstyrken er lavere end landsgennemsnittet. Udviklingen af de bynære havnearealer er en god mulighed for profilering af byen og for at skabe nye og smukke rammer for byens erhvervsliv.

På den måde udviser de aarhusianske borgere og det aarhusianske erhvervsliv et ønske om at tilpasse sig forandringer og en evne til at finde muligheder i det 21. århundrede uden nostalgi. Dertil mener jeg personligt, at en privatfinansieret fast Kattegat-forbindelse ville være en oplagt mulighed for at binde Jyllands og Sjællands kraftcentre tættere sammen med udgangspunkt i Aarhus.

Men når alt kommer til alt, står Aarhus over for de samme udfordringer som resten af landet.

Mistede arbejdspladser

Der bliver flere på offentlig forsørgelse, som skal forsørges af færre. Siden krisens begyndelse i 2008 har Danmark mistet 200.000 private arbejdspladser. Det er ca. 10 pct. af de danske arbejdspladser. Dertil lever vi længere og lever en større del af vores liv på offentlig forsørgelse. Alligevel har hverken den tidligere eller den nye regering valgt at tage udfordringen alvorligt og foretage de grundlæggende reformer af velfærdsstaten, som er nødvendige for at skabe balance og holdbarhed nu og fremover.

Det er svært at skabe jobs, fordi den danske konkurrenceevne holdes tilbage af et tårnhøjt omkostningsniveau. Derfor risikerer Danmark - og dermed også Aarhus - at blive til et udkantsområde i Europa og i verden.

Mange af mine kolleger på Christiansborg holder lange taler om, at Danmark skal leve af viden og derfor ikke behøver at konkurrere på pris, men virkeligheden er en anden.

Brug for bedre konkurrenceevne

Når man skal sælge en vare eller en ydelse - uanset hvilken - så betyder prisen noget. Krævende forbrugere og virksomheder i resten af verden vil ikke give 2 eller 3 eller 10 gange så meget for hverken en Legoklods eller et computerprogram, blot fordi det er ”made in Denmark”. Og hvorfor skulle de da også det? Derfor har Aarhus og resten af Danmark brug for en betydelig forbedring af vores konkurrenceevne, hvis vi ønsker at beholde jobs i Danmark og bevare - for slet ikke at tale om at forbedre - vores velstandsniveau.

Den ubetinget største grund til, at konkurrenceevnen halter, er, at vi har verdens højeste skattetryk. Det presser lønningerne opad og er en lænke om benet på danske virksomheder.

Det gjorde 10 års VK-styre desværre ikke meget ved. Den nye regering sætter tilsyneladende ligefrem en ære i at hæve skatter og afgifter på cigaretter, chokolade, sukker, vin, reklamer, kvælstofilte (NOx ), virksomheders generationsskifte, private sundhedsforsikringer, medarbejderaktier og meget mere, selvom det fører til udflytning af arbejdspladser og lavere vækst. Og for hvad? For tilsvarende at hæve overførselsindkomsterne - med lavere beskæftigelse blandt lavtlønnede som det triste resultat.

Men det kan ikke blive ved. Vi bliver nødt til at tage os sammen og indse, at den danske humlebi ikke kan flyve, men kører med permanent underskud. Der gælder ikke særlige regler for Danmark, som gør det muligt for os at undslippe de benhårde økonomiske realiteter, så netop vi kan beskatte og låne os til vækst og rigdom.

Velstand kommer af, at vi bedst muligt udnytter de ressourcer, vi har. Det gør vi ikke ved at brandbeskatte mennesker, som arbejder hårdt, tager lange uddannelser, skaber deres egen virksomhed eller udvikler ny teknologi til fordel for os alle. Det gør vi heller ikke ved at parkere arbejdsdygtige mennesker på overførselsindkomst.

Derfor mener vi i Liberal Alliance, at Danmark har brug for reformer. Hvis vi skal klare os over for de store udfordringer, som vi møder nu og har udsigt til i fremtiden, kan vi ikke komme uden om at sænke skatten, skære i bureaukratiet og dermed skabe forudsætningerne for vækst.

I hele landet såvel som i Aarhus.