Kort nyt
Bilist indlagt med kvæstelser
tilst En 62-årig mand blev alvorlig kvæstet, da han søndag eftermiddag ved 15.30-tiden kørte ind i siden af en anden bilist i Tilst. Den 62-årige overså sin vigepligt, da han fra Æbeløvej ville svinge ud på Agerøvej. Her ramte han en 61-årig mand, der kom kørende på Agerøvej. Den 62-årige er indlagt på Århus Sygehus med kvæstelser i hovedet og holdes i kunstig koma, oplyser vagthavende ved Århus Politi.Brand i lejlighed
århus V Et soveværelse udbrændte og resten af lejligheden blev røgskadet, da der søndag aften udbrød brand i en lejlighed på Reginehøjvej i Århus. Ingen personer kom noget til, men en blev kørt på skadestuen til observation for røgforgiftning. Årsagen til branden kendes endnu ikke, oplyser vagthavende hos Århus Politi. JPSpritbilist røg tilbage i kachotten
viby En 35-årig århusiansk bilist blev lørdag kl.19.10 vinket ind til siden af en patrulje fra Århus Politi, der var i gang med at foretage en rutinekontrol på Søndervangs Allé i Viby. Bilisten viste sig at være spirituspåvirket og blev derfor taget med til en blodprøveudtagning på stationen. En nærmere undersøgelse af mandens identitet afslørede imidlertid, at han for tiden har adresse i Horsens Statsfængsel og var udeblevet efter endt udgang. Han er nu genindsat i kachotten og kan vente en hilsen fra politimesteren i Århus.Kvinde overfaldet af tasketyve
hasle En kvinde blev lørdag nat kl.00.20 skubbet omkuld på Hasle Ringvej af to unge mænd, der forsøgte at vriste hendes taske fra hende. Kvinden blev skubbet bagfra og har derfor ikke kunnet give nogen nærmere oplysninger om mændenes udseende, men det lykkedes hende at råbe og skrige så højt, at de opgav deres forehavende og forsvandt fra stedet i løb. -setteKnægte på afveje
harlev Århus Politi fik i går morges ved 6-tiden adskillige opkald fra en række bekymrede bilister, der havde bemærket to drenge i 10-12 års alderen, der gik på motorvejsstrækningen ved Harlev. En patrulje blev sendt ud til drengene, der fik en sikker hjemtransport på bagsædet af en politibil. -setteDefekt køleanlæg gav dårlig lugt
DF i kamp mod falske alarmopkald
København Tal fra Århus Alarmcentral, der viser, at over 8.000 fejlopkald - ca. 75 pct. af alle opkald - var falske, får Dansk Folkepartis beredskabsordfører, Hans Kristian Skibby, til kræve indgreb fra justitsminister Lene Espersen (K). Ordføreren mener, at det kan blive nødvendigt at sortere i telefonopkaldene på en ny måde, eventuelt kombineret med udstedelse af bøder, hvis det ikke er nok. /ritzauPilgrim fortæller om lang march
århus Netop hjemvendt fra sin anden vandring på den berømte pilgrimsrute til Santiago de Compostela i det nordvestlige Spanien holder Gitte Monica Lynge i eftermiddag foredrag om sine oplevelser og viser billeder fra turen. Det sker på Hovedbiblioteket kl. 16.30. Gratis adgang. jhHjemmelavet jazz
ÅRHUS Morten Haugshøj Kvartet, som i aften giver koncert på Jazzbar Bent J., skriver selv det meste af den musik, de optræder med i en stil, der som udgangspunkt har traditionel jazzlyd tilsat et moderne præg. Udover Morten Haugshøj, der spiller guitar og desuden er komponist, består kvarteten af Michael Bladt på tenorsax, Jesper Bo Knudsen på trommer og Thomas Sejthen på bas. jh