Løsning i gulvhøjde

Belært af erfaringer fra 35 års ansættelse har chef for byggeteknisk afdeling John Olesen et råd til beslutningstagerne. Spørg folk på gulvet. Når Psykiatrisk Hospital skal indrettes til gavn for patienterne, er der kun én farbar vej. Planlæg i tæt kontakt med plejepersonalet og ikke mindst med afdelingssygeplejersker.

»Personalet har deres repræsentanter i de mange samarbejdsudvalg,« siger John Olesen, »men det er ikke dem, jeg tænker på. Ikke professionelle tillidsmænd, der for mange år siden har forladt arbejdet på afdelingerne. Den brugbare viden får man hos dem, der til daglig er i direkte kontakt med patienterne, taler med dem, lytter til dem, trøster dem og gør deres smerte mindre. De ved bedst.«

Som chef for byggeteknisk afdeling har John Olesen, der den 1.oktober i år går på pension, gjort en lang udvikling på Psykiatrisk Hospital i Århus med. Han har direkte og indirekte været stærkt involveret i renoveringen af hospitalet og været med på mange niveauer i den daglige drift. I det ene øjeblik har han skullet tage stilling til, hvorfor en overlæge ikke kan få sin båndoptager til at virke for i det næste at fremlægge skitser til moderniseringer i millionklassen.

Stak han snuden for langt frem - og det gjorde han - fik han besked på, at han og hans afdeling bare skulle gøre, hvad der blev besluttet og givet ordre til. Man skulle ikke selv spille ud. Respekten for spillereglerne afholder ham dog ikke fra at fastholde: At hospitalet er til for patienternes skyld. At det er deres og ikke alle mulige andre tarv, der skal varetages.

»Jeg fik engang besked på, at der ved moderniseringen af en afdeling med forholdsvis beskedne pladsforhold, skulle indrettes et rum til personalet. Det var jeg modstander af,« forklarer John Olesen.

»Jeg kunne ikke se behovet for et rum til møder og kaffeslabberas, når det kneb med pladsen i det hele taget. I skal være sammen med patienterne, sagde jeg til medarbejderne: I skal tage jer af dem. I skal spise sammen med dem, være på opholdsstuen, i værelserne eller på gangen under hele arbejdsdagen. Det er, hvad I bliver betalt for. Patienterne har ingen gavn af, at I isolerer jer sammen med andre ansatte.«

Renoveringen i Risskov af Psykiatrisk Hospital er trods flere indvielser og festdage langt fra tilendebragt. Der er brugt millioner af kroner og brug for mange flere.

Arbejdet begyndte i 1977, da amterne overtog psykiatrien. Staten betalte dengang 36 mio. kr. til forbedringer af de nedslidte bygninger på hospitalet og på tre plejehjem. Det var alt for lidt.

Undervejs er projekter kuldsejlede, blevet ændret eller opgivet. I 1990'erne gik det især galt.

Kompromis på kompromis

Tårnbygningen, der opførtes af den legendariske arkitekt M.G.Bindesbøll i 1849-50 med den senere forlængelse mod vest af de to fritliggende fløje, har været fredet i klasse A siden 1979. Derfor er der indgået det ene kompromis efter det andet.

Hensynet til fredningen skader patienternes interesser, så gangene selv i noget af det moderniserede er for smalle, pladsen for trang, vinduerne sidder for højt osv. Det ene sted må man afhængig af fredningskategorier ikke røre ved det udvendige og det andet ikke ved det indvendige. Set i det perspektiv er virkeligheden, at bygninger er blevet vigtigere end mennesker.

Da den daværende amtsborgmester, socialdemokraten Ib Frederiksen, undersøgte muligheden for at sælge i Risskov og bygge et moderne psykiatrisk hospital ved Skejby, blev vurderingen en negativ overraskelse. En pris på 260 mio. kr. for det gamle hospital var tilsyneladende realistisk, men det var ca. 100 mio. kr. mindre end, hvad et nyt hospital ville koste.

Kvalitet i gamle bygninger

En mand med ekspertise i ejendomssalg erklærede dengang, at den gamle del var mange penge værd, men at han højst ville give én krone for den nyere del. Der er nemlig lavet en masse sjusk og bygget med ringe materialer.

»Jeg forstod ham,« siger John Olesen. »Renoveringen af den 150 år gamle tårnbygning med mere har kostet forholdsvis lidt pr. kvadratmeter sammenlignet med, hvad der er brugt på at reparere på den nyere del. Det gamle hus blev bygget af fagfolk med et fantastisk kendskab til materialer og konstruktioner. Vi har fået den ene positive overraskelse efter den anden i fortidens smukke byggeri. Noget af det nyere er det værste skrammel. Hvis jeg havde været medlem af arkitektforeningen, ville jeg have meldt mig ud i skam.«

John Olesen mener, at der ved renoveringen i 1990'erne gik for meget »hat og briller« i foretagendet. Set med Olesens briller var det folk udefra - det vil blandt andre sige professorer i arkitektur - der uden blot et periferisk kendskab til arbejdsgangen på hospitalet - kom og gik viftende med mapper og stakke af papir. Rådgivningen var elendig og analysearbejdet forsømt.

»For mig så det ud som om, at man ville skabe et monument af fortidens arkitektur og ikke et funktionelt hospital,« fortsætter John Olesen.

»Meget blev lavet, så det ikke kunne ændres. I dag er det ekstremt dyrt at lave om, selvom erfaringen viser, at alt løbende skal ændres med f.eks. kontorer, der omdannes til værelser og omvendt. Man gjorde sig heller ingen tanker om, hvad den fremtidige vedligeholdelse ville koste. De indkaldte eksperter spurgte ingen af dem, der havde deres daglige arbejde på hospitalet. De ville hverken se eller høre dem.«

Million-minus

Amtets Bygnings og Energikontor præsterede i det selskab og den atmosfære et minus på 25-30 mio. kr. på budgettet. Foretagendet var endvidere belastet af, at Skov- og Naturstyrelsen som fredningsmyndighed spændte ben for de rigtige løsninger.

John Olesen og hans folk fik forbud mod selv at projicere, så der var ingen til at anfægte storheden i de akademiske løsninger. I dag er der så dårligt nok råd til den løbende vedligeholdelse af hospitalet.

Sagen med den manglende udgang ved S2, der i tre år har hindret patienterne i at komme ud i haven, er et symptom. Hvis man havde lavet det rigtigt fra starten, ville man ikke nu skulle have betalt 50.000 kr. for at afhjælpe fejlen.

Lyspunkter på Afd. 35 B

For John Olesen er afdeling 35 B et af flere lyspunkter i den megen elendighed. Her er der lavet et grundigt analysearbejde i dialog med de ansatte.

Afdelingen med de færre, men bredere og bedre rum har terrasse til haven med udgang fra alle rum. Personalet sidder eksempelvis ikke og spiser for sig selv, men sammen med patienterne. Fornuften tog over. Hvorfor skulle man have to køkkener og to kontorer, når man kunne nøjes med ét kontor og ét køkken og dermed give patienterne mere plads end de obligatoriske 40 kvadratmeter?

»Vi spurgte folk på gulvet og fik de rigtige svar. Da afdelingssygeplejersken og de andre i plejepersonalet var helt på patienternes side, gjorde de opgaven med skitseforslaget lettere for os. Brugerne skal have en god oplevelse - ellers er det min fejl.«

John Olesen ærgrer sig over de mange fejlskud undervejs i den hospitalsrenovering, der er uden ende.

»Der er ikke tale om ond vilje,« konstaterer han. »Årsagen er manglende indsigt. Det værste er, at man har fortiet fejlene og dermed ikke lært af dem. Jeg går ikke på pension som en sur gammel mand, men blandt andet af hensyn til min kone, der er plaget af leddegigt. Hospitalet giver gode oplevelser og har mange fremragende medarbejdere fra professorer til rengøringsassistenter. Amtets psykiatrichef direktør Villads Villadsen gør et stort arbejde. Han har en oprigtig vilje til at ville hjælpe. Han har bare ingen penge.«

jpaarhus@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.