Knæk koden til succes

Til efteråret ruller en særpræget malerisamling ud på landevejene for at turnere i den kommende Region Midtjylland. Alle malerier forestiller nydanskere - med succes i arbejdslivet. Kunstneren hedder Rikke Rohde.

Det handler meget om koder i billedkunstner Rikke Rohdes univers.

Ikke om hendes dankortkode eller koderne i det computerspil, hun har været med til at lave som kreativ direktør i et multimediabureau for fire år siden.

Nej, det handler om, hvordan mennesker i en globaliseret verden omgås hinanden, og hvordan vi danskere modtager flygtninge og indvandrere fra en anden kulturel baggrund end vor egen. Hvordan vi let kommer til at snakke forbi og misforstå hinanden, hvis ikke vi forstår hinandens koder.

»Jeg har rejst meget over hele verden, og først når jeg har lært at opføre mig ligesom mine værter, når jeg har lært at følge de lokale skikke eller koderne, som jeg kalder det, så bliver jeg godkendt og accepteret på lige fod med de fastboende i området,« konkluderer en engageret og smilende Rikke Rohde, som for tre år siden tog sin den gang 9-årige datter med til Ghana og boede i et fattigkvarter.

Grønmalede hus

Vi sidder bænket i det meget iøjnefaldende galleri Art Garage på Oddervej i Højbjerg, hvor Rikke Rohde deler lokaliterne i det 80 kvadratmeter grønmalede hus med en kollega. Indendørs på væggene hænger der malerier, collager og sammensatte billeder af foto og computerteknik, og personerne på billederne ligner deres fotografiske udgangspunkt.

»Her er et billede, som jeg kalder "Fodbolddrengen". Det viser den nu 42-årige iranskfødte århusianer Iraj Bastar, som er IT-sikkerhedsansvarlig hos TDC Privat. Han er en af de 16 personer, som indgår i mine livsportrætter.

Som ung talentfuld fodboldspiller i 1979 var han i søgelyset til det iranske ungdomslandshold, men da han ikke ønskede at deltage i krigen mod Irak, flygtede han i 1984 ud af landet og kom til Danmark, hvor han straks gik i gang med at lære dansk og uddanne sig. Efter gymnasiekursus læste han datalogi på Århus Universitet i seks år, og i dag har han en lederstilling ved TDC,« fortæller 40-årige Rikke Rohde, som har spurgt sig for blandt østjyske firmaer efter succesfulde indvandrere.

Ukendte og kendte

Indtil nu har hun færdiggjort 15 ud af i alt 16 livsportrætter, og på billederne ses både ukendte og kendte navne som for eksempel Susan Arac, læge og medlem af Århus Byråd, og Süreyya Arikan, som arbejder i Urban Projektet.

»Jeg har ført to samtaler med hver enkelt udvalgt person, først på arbejdspladsen og derefter i private omgivelser, og det har ligget til grund for hvert enkelt livsportræt. Jeg spørger typisk deltagerne om, hvilke kampe de har kæmpet, hvad der har rustet dem, og det konverterer jeg til billeder. Iraneren Iraj Bastar træner et drengefodboldhold i fritiden, og han ville gerne afbildes som fodboldtræner som en gestus til hans gamle træner i Iran. Træneren er med på billedet sammen med en kammerat, som døde i krigen mod Irak,« fortæller Rikke Rohde, som godt er klar over, at udstillingens navn, "Livsportrætter af succesrige nydanskere", sætter iøjnefaldende fokus på succeskriteriet, men det har hun en forklaring på.

Negativ og syrlig

»For to år siden, da jeg fik ideen til det her projekt, var der i medierne og i samfundsdebatten en meget negativ og syrlig debat. Overalt blev vi tudet ørerne fulde af, at indvandrere og flygtninge var nasserøve, som ikke gad arbejde. Den debat havde jeg det meget dårligt med, og derfor ville jeg gerne i min kunst prøve at vise de positive historier med ambitiøse og velintegrerede indvandrere. Jeg synes det er ok med forbilleder, og det er godt, at succeshistorierne bliver fortalt, for succes har det med at avle succes, og tænk hvis masser af indvandrere fik succes i det danske samfund,« lyder det retorisk fra Rikke Rohde, som naturligvis også håber, at hendes eget projekt bliver en succes.

»Det tegner godt i øjeblikket. Mens alle andre holder ferie, klør jeg på med det sidste af mine 16 livsportrætter. Efter planen skal de 16 billeder indgå i en vandreudstilling, som bliver sendt rundt i Midtjylland over to år, og selvom den nøjagtige dato for startskuddet endnu ikke er fastlagt, så er der truffet aftale om, at udstillingen indvies i den nybyggede Regionsrådssal i Viborg midt i november 2006. Derefter er det fastlagt, at borgmester Nicolai Wammen indvier udstillingen, når den i januar 2007 kommer til Kvindemuseet i Århus. Her udstilles billederne i tre uger, inden de fortsætter videre til andre byer,« oplyser Rikke Rohde, som har måttet tage forskelligt arbejde ved siden af sit billedkunstnererhverv for at få økonomien til at hænge sammen.

Økonomisk svært

Der er ikke planlagt salg af billederne, men måske kan de rette fondsmidler dukke op og ændre lidt på den situation. Indtil videre er trykningen af den ledsagende bog garanteret ved hjælp af fondsmidler.

»Det er altid svært med økonomien inden for kunstnerfaget. Mange kunstnere lever jo mere for kunsten end af kunsten, men jeg har heldigvis forskellige uddannelser og muligheder, så jeg kan altid klare mig økonomisk,« siger Rikke Rohde med et smil. Hendes CV inkluderer uddannelse som møbelsnedker, teatertekniker, industriel og multimedie-designer og forskelligt undervisningsarbejde, blandt andet på Århus Købmandsskole.

Undervejs i hendes karriere er hun flere gange stoppet op og rejst ud i verden, første gang i begyndelsen af 1990-erne, hvor hun boede i Ghana i et år.

»Jeg mødte den store kærlighed i skikkelse af danseren Emmanuel Kwequ Monnet, som jeg blev gift med i 1992. Vi fik en datter sammen i 1994, og selvom vores ægteskab ikke holdt så mange år, så har vi stadig et fint forhold, og i dag arbejder og underviser han som danser i København. Vi boede sammen i Ghana i et år, inden vi rejste til Danmark og dér lærte jeg integrationsproblematikken at kende fra den fremmedes vinkel.«

Rødder i Ghana

For tre år siden fik Rikke Rohde lyst til at besøge Ghana og hovedstaden Accra igen, og hendes datter så meget frem til at komme med.

»Min datter har halvdelen af sine rødder i Ghana efter sin far, og det var en stor oplevelse for hende at bo dernede i tre måneder. Selvom vi boede i et fattigkvarter, følte vi os helt trygge, for under mit første besøg havde jeg lært at knække de sociale koder. For eksempel hænger man ikke nyvasket undertøj op på en snor til offentligt skue. I stedet vasker man det, når man selv går i bad, og så hænger man det op på et søm bag ved en dør, gerne dækket til med et håndklæde,« forklarer Rikke Rohde og kan ikke lade være med at le af de omstændelige ghanesere.

Mikrofon i hånden

»Vi fik en god start hos den familie, vi var hos, for den tog os med i en kristen kirke, som er den mest udbredte i Ghana. Her fik vi en mikrofon i hånden og blev bedt om at præsentere os selv og fortælle, hvor vi boede og hos hvem. På den måde vidste alle i kirken, hvem vi var, og vi blev accepteret med det samme. Selvfølgelig betyder det også noget, at man ikke ligefrem lugter af penge, når man bor i et fattigkvarter, men alle mennesker var utroligt søde,« afslutter Rikke Rohde, som håber, at mange indvandrere i Danmark fremover vil stikke fingeren i jorden for at knække de danske koder. Om kort tid har Rikke Rohde færdiggjort 16 livsportrætter af nydanskere, som alle har været dygtige ud i kunsten at knække koder.

jpaarhus@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.