Døren, der blev væk

I tre år har patienter på Psykiatrisk Hospital haft udsigt til et arkitekttegnet haverum til 500.000 kroner. Anlægget er lavet til syge, men de må nøjes med synet. Den tidligere dør til det fri er muret til. Den absurde situation har flere årsager. Hospitalet med blandt andet fredede bygninger fra 1852 har i mange år været under ombygning, renovering. Situationen karakteriseres af turbulente ændringer i struktur og arbejdsformer.

Det præcise ansvar for, hvad der bygningsmæssigt er sket på afdeling S2, hvor døren blev væk, kan ikke placeres. Netop nu bliver der udarbejdet et nyt projekt.

Når en radiator er fjernet, og der er skåret hul i muren, skal der monteres en stor dør, en rude og en granittrappe. Pris: 50.000 kroner.

Planen er, at de første af de 16 patienter fra afdelingen kan gå ud i haven om et par måneder. De, der til den tid stadig er indlagt, kan glæde sig.

I haverummet, der så længe har været lukket land, er der lavet otte højbede. I denne tid udsender de en vidunderlig duft af blomstrende lavendler. Hvert bed er etableret i en ring af store designede granitsten, ligesom der er slyngplanter i espalier, pergola og nye træer.

Fra haven med borde og bænke, der er afgrænset af et diskret grønt galvaniseret hegn, er der en udsigt, som måler sig med de bedste i byen. Den indrammes med et kig til vandet af krogede æbletræer og mindst 150 år gamle ege.

I forgrunden står i skiftende belysninger Eva Varmings indrammede skulptur "Mor med børn". I horisonten over bakken ned mod Rolighedsvej spejler konturerne af Mols sig i bugten under vekslende skydække, medens færger, sejlbåde og kajakker dukker op og forsvinder.

Indelukket i hedebølgen

I tre år har patienterne på selv de hedeste sommerdage med over 30 graders varme i skyggen alligevel måttet opholde sig på deres værelser, i køkkenet eller i diminutive opholds-rum uden at kunne komme ud i haven. Hver patient skal helst ikke have mindre end 40 kvadratmeter til rådighed inklusive bad, toilet, køkken og opholdsstue.

S2, der er renoveret, er en af de hårdest belastede af de såkaldte skærmede afdelinger. Unge og ældre med f.eks. depressioner deler afdeling med svært belastede patienter, der hører stemmer og traver op og ned ad gangen.

I bestræbelserne for at undgå lukkede afdelinger skal personalet, hvis det bliver nødvendigt, ved hurtige spærringer med mellemdøre kunne skærme de rolige patienter fra de momentant voldsomme. Fra tid til anden etableres der døgnvagt ud for enkelte rum med særligt plagede patienter. Generelt har hospitalet færre og dårligere patienter end tidligere, og tidligere tiders generelt rolige afsnit med et ens klientel eksisterer ikke mere. En sygeplejerske i psykiatrien siger, at effektiviseringen og bestræbelserne på at spare penge er så voldsom, at man får fornemmelsen af, at udskrivningsdatoen for en patient nærmest er planlagt ved indlæggelsen.

Yderdøren på S2 er af sikkerhedsmæssige årsager oftest låst. Patienter, der i princippet er indlagt på en åben afdeling, må derfor have medlemmer af plejepersonalet til at låse sig ind og ud, ligesom de pårørende også må vente på, at nogen har tid til vandringen af den lange, smalle gang ind og ud.

Åben afdeling med lås

Sarkastiske medarbejdere kalder dette moderne system, der skal skåne den enkelte for at være indlagt på en lukket afdeling, for »en åben afdeling, hvor døren er låst!«

En af de mest erfarne plejere har fortalt, at det i dag stort set er umuligt for en patient fra afdelingen at komme ud i haven. Det kræver nemlig, at man først skal låses ud fra afdelingen, gå ud ad fordøren, vandre tværs over gårdspladsen, gå igennem hovedbygningen, ud i parken og endelig dreje låsen i havelågen op.

»Vi har hverken medarbejdere eller tid nok,« forklarer den ansatte.

»Uro og rastløshed karakteriserer mange af de indlagte. Vi risikerer, at den enkelte næsten omgående vil hele vejen tilbage igen. Det vil være meget tidkrævende. Hvis den oprindelige dør, som var der i mange år, ikke var blevet muret til, kunne patienterne frit være gået ud og ind direkte fra afdelingen. Det ville have været nok med blot én medarbejder på vagt i haven.«

»Har I da ikke rejst kritikken overfor hospitalsledelsen og protesteret ?«

»Jo, det mener jeg bestemt. Det har tillidsrepræsentanter og afdelingen gjort, men der har åbenbart været forgæves.«

Året rundt har patienter uden ret til at færdes på egen hånd således været tvunget til at opholde sig indendørs, selvom alle erfaringer viser, at frisk luft, nye indtryk og smukke omgivelser for enhver kan være et vigtigt led i behandlingen. I gerontopsykiatrien (ældrepsykiatrien), der blandt fagfolk har lavstatus, har man mange erfaringer for, at selv stærkt demente personer liver op, så snart en bus med dem om bord kører på en lille udflugt fra hospitalet.

Absurditetens endeligt

Jørgen Achton, administrerende overlæge på S2, vil nu gøre en ende på absurditeten. Patienterne skal have adgang til haven.

»Jeg er enig i, at situationen er i strid med al sund fornuft. Der skal slås hul i muren og laves dør,« siger han.

»Jeg har derfor bedt lederen af Byggeteknisk Afdeling, John Olesen, om, at der udarbejdes et projekt med en ny dør direkte til haverummet. Du må komme og slå mig i hovedet, hvis udgangen ikke er klar til brug fra efteråret.«

Er det korrekt, at det vil være nok med kun én medarbejder på vagt i haven?

»Ja, hvis vedkommende blot placerer sig ved hegnet.«

Med bestillingen har Jørgen Achton accepteret overslaget på de 50.000 kroner og en anslået byggetid på to måneder. Hvis han ikke får projektet delvist eller helt betalt af psykiatriledelsen, må pengene tages fra driftsbudgettet for S2. Sådan er reglerne.

Have planlagt uden dør

Døren var oprindelig led i et trapperum ved en mellemgang, der er fjernet for mange år siden. Den førte over til nabobygningen. Fra rummet kunne man desuden gå op på loftet eller ned i kælderen.

Vidste man ikke, at der skulle laves haverum, da døren blev muret til?

»Jo, det var planlagt langt tidligere,« svarer John Olesen, der som maskinmester blev ansat på hospitalet i 1971 og har ledet den byggetekniske afdeling siden 1977. »Ingen kunne være i tvivl om, at haven skulle etableres. Den er en af flere lignende, som er tegnet af ledende havearkitekter. Vi står her med et af mange eksempler på manglende analyse. Da man besluttede sig for haven, skulle der have været formuleret en løsning på, hvordan patienterne kommer derud.«

Hospitalets tidligere direktør Bjarne Krogh, der uventet gik på pension i 2001, kan ikke give nogen forklaring på, at åbningen direkte til det kommende haverum blev muret til. Han afviser ethvert kendskab til problemet.

Han kan slet ikke huske noget om nogen dør på det nævnte sted.

»Det er så mange år siden, at jeg forlod hospitalet,« forklarer han.

»Var det ikke dig, der i samarbejde med amtets bygnings- og energikontor havde det overordnede ansvar for renoveringen i 1990'erne?«

»Jo, men jeg kender ikke noget til den sag, som du taler om.«

»Du aner måske heller ikke, hvor S2 ligger?«

»Nej.«

John Olesen glæder sig over, at overlæge Jørgen Achton har beordret døråbningen og vil finde pengene til projektet. Han er enig i, at bygningerne og området er til for patienternes skyld og ikke omvendt, men tilføjer:

»Jeg er bange for, nej jeg ved, at mange andre afdelinger vil bestorme os med krav om at få samme slags forbedringer. Når de hører om den nye dør, kommer de garanteret med egne ønsker til forbedring.«

jpaarhus@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.