Regeringens 2020-plan
<p>Så kom planen. Den dynamiske trio Vestager, Thorning og Søvndal lover 180.000 flere i beskæftigelse frem til 2020. Planen omtaler kickstarten og energiforliget, med en samlet merbeskæftigelse på 20.000, og det er så det.</p>
Lidt mere i detaljen: Planen forudser en vækst i den offentlige sektor på 0,8 pct. Men hvis produktiviteten i den offentlige sektor forventes at stige med 0,8 pct. eller mere, er det jo ensbetydende med uændret eller lavere beskæftigelse (antal ansatte) i den offentlige sektor. Så hele merbeskæftigelsen forventes at komme i den private sektor. Forventes, ja - thi ingen mekanisme til skabelse af privatsektor/merefterspørgsel efter ledige hænder beskrives i 2020-planen.
Da Anker Jørgensen-regeringen i 1977 indførte tilskud til ”ekstraordinære lære- og praktikpladser”, sagde den daværende konservative formand for Arbejdsgiverforeningen i Aarhus, murermester Erik F. Quist: »Jeg kan ikke uddanne en murerlærling, fordi jeg får et tilskud. Jeg kan uddanne en lærling, hvis nogen vil have mig til at bygge et hus«. Det er altså efterspørgslen, der bestemmer beskæftigelsen.
Det ser ud som om, at regeringen mener, at et øget antal arbejdssøgende på 60.000 er ensbetydende med 60.000 flere i job - det svarer jo til fhv. finansminister Claus Hjort Frederiksens regnemodel ”dream-modellen”, som Finansministeriet vistnok stadig bruger. Men en arbejdsgiver ansætter jo ikke én mere, fordi hun får 60.000 ansøgninger.
Og 2020-planen har bortset fra kickstarten ikke noget om, hvordan regeringen vil øge arbejdskraftefterspørgslen med de 160.000.