Ny tone, tak

FOR EN ÅRHUSIANER, der står og venter forgæves på bussen, virker det efterhånden, som om debatten om Århus Sporveje fuldstændig er hoppet af de skinner, der i sin tid gav navnet til selskabet. Den ene beskyldning efter den anden fyger gennem luften, der bare bliver mere og mere iskold.

Senest her i JP-Århus 26/7, hvor en buschauffør beskyldte rådmand Peter Thyssen (R) for at være egoistisk, uærlig og arrogant, og en anden læserbrevsskribent oven i købte mente, at ledelsen i sporvejene udøvede »sabotage«.

Smædekampagne

De to læserbreve er bare de seneste eksempler på en debat, der fra FOA's og chaufførernes side mere og mere ligner en smædekampagne rettet mod ledelsen af Århus Sporveje og rådmanden for teknik- og miljø. Hvis ikke man var så naiv og godhjertet, som jeg i al ubeskedenhed ofte får skyld for, så kunne man fristes til at tro, at der lige nu udfolder sig en veltilrettelagt og systematisk kampagne, der kun har til formål at provokere og dermed få bundet problemerne endnu mere i hårdknude. Men det kan jo ikke passe, at en ellers ansvarlig fagforening benytter sig af smædekampagner, eller kan det? Tanken er i hvert fald tættere på, end en løsning på buskonflikten synes at være lige nu.


Jeg tror, der er mange århusianere, som i øjeblikket bruger ventetiden ved et busstoppested til at undre sig over konflikten og dens hårdere og hårdere tone. Hvorfor taler voksne mennesker sådan til hinanden? spørger vi hinanden, mens vi venter på en bus, der aldrig kommer. Og hvorfor kan vores busser ikke køre, som de kan i Silkeborg, Randers, Aalborg og København? Der er buschaufførerne jo ikke en gang tjenestemænd, og der arbejder de også med forskellige vagtplaner, fortsætter snakken. Og mens vi så har god tid til at undre os over de spørgsmål ude ved stoppestederne, så fortsætter debatten om Århus Sporvejes vagtplaner i en endeløs og ond spiral, som intet formål har, og som nu er kørt helt af sporet.

Så kære chauffører, FOA og ledelse i Århus Sporveje: Tag en dyb indånding, smil, send hinanden blomster og begynd så forfra i en tone, som I og Århus kan være bekendt.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.