Hyld byens arkitekt

Hack Kampmann har præget Århus med en lang række bygninger og bør æres med et hus til hyldest af hans minde.

ARTIKLEN OM Hack Kampmann af Johan Bender i JP Århus 30/7 fortjener applaus. Den var meget oplysende, og enhver, der har haft sin gang i Århus, København, Aalborg eller Viborg (osv.), har set Hack Kampmanns værker. Men især Århus' udseende nyder stadig godt af Kampmanns kreative åre.

Som Bender skriver, kan vi århusianere, måske uden at være helt bevidste om det, glæde os over en glidende overgang mellem by og sydligt opland. Kampmanns visioner blev dog ikke fulgt fuldstændigt af et "fedtet byråd".

Lille og mangfoldig

Vi århusianere er - som de fleste indbyggere i en by - stolte af vores by. Især er det byens pudsige dobbelthed af at være til at overskue og samtidig at være mangfoldig.

»Vi har alt det, som København har, men det er bare mindre og altså mere overskueligt,« som vi siger.

Århus bliver større med havneudvidelsen, og derfor kunne man lige standse op og tænke en gang. Det er også snart festuge. En festuge, som ofte aktiverer en bevidsthed om, hvor stolte vi er af vores by. En stolthed, man kan håbe kan opretholdes, når den nye havneudvidelse er foretaget.

Planen for Århus Havn blev vedtaget af byrådet i 1997, og frem til midten af 2008 vil områderne blive sat i udbud et efter et. Der vil samlet blive bygget 700.000 etagemeter. Ud over boliger skal der være erhverv, caféer, en ny arkitekt- og ingeniørskole samt et nyt hovedbibliotek.

Samtidig bliver containerhavnen gradvist flyttet over et år med begyndelse i sommeren 2007. Den ny kommercielle havn kommer til at ligge i østhavnen med forbindelse til den kommende Marselis-tunnel, der skal lede lastbiltrafikken uden om Århus midtby.

Ingen ghetto

Vi håber, at der findes folk som Kampmann blandt planlæggerne, og at havneudvidelsen også byder på smukke og holdbare bygninger. Kommunen har ikke sat begrænsninger for arkitekturen, kun for det offentlige rum. Men som borgmester Nicolai Wammen (S) har udtalt til Ritzau ved første udbudsrunde, må havnefronten i Århus ikke som andre steder i landet ende som en rigmandsghetto. Til gengæld vil den nye havneby kunne ses på lang afstand, for den vil som vartegn få et såkaldt boligfyrtårn.

Bender har aldeles ret i, at selv efter at Kampmann flyttede fra byen, mærkedes hans indflydelse i det århusianske byrum Vi, som arbejder i Husets Forlags lokaler i Havnegade, lægger mærke til det praktisk talt hver dag, da vi har glæde af at se over på Toldkammerbygningen.

Kampmann stod bag bl.a. Marselisborg Slot, Aarhus Teater, Det Kgl. Toldkammer og Statsbiblioteket (nu Erhvervsarkivet) - alle smukke bygninger, som vi i dag kan være stolte af.

Derfor vil Husets Forlag foreslå, at man i forbindelse med havneudvidelsen laver et hus eller en "blandet" café med udsigt til vandet - verden rundt. I det hus kunne være et lille Hack Kampmann-museum. Der kunne også være plads til løbende arkitekturudstillinger og/eller et tiltrængt rum for nutidig, århusiansk kunst. Og når vi nu er i gang: Hvorfor ikke udskrive en arkitektkonkurrence til et sådant hus? Husets Forlag deltager gerne som medsponsor til afviklingen af en sådan konkurrence.

Skaber identitet

Et alternativt forslag kunne naturligvis være at indrette et mindre museum i Toldboden - begge forslag som en lille reminder til os alle om, at byen består af forskellige fortællinger om vores hverdagsliv. Der er steder af stor betydning for en by, som skaber byens identitet.

Set fra undertegnedes synspunkt har Hack Kampmann bidraget med mange af sådanne steder, der skaber byens identitet. Så hvorfor ikke lave et hus til Hack Kampmann? Lad os værne om og ikke være bange for at fremhæve de mange facetterede kvaliteter, Århus har at tilbyde.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.