Tirstrup Lufthavn bliver aldrig international

Internationale lufthavne kræver et stort befolkningsgrundlag. Det har Tirstrup ikke - og derfor bør lufthavnen flyttes.

HARALD KVIST (HK) PRØVER i JP Århus 1/8 at overbevise læserne om, at lufthavnen i Tirstrup ligger rigtigt. Han tager udgangspunkt i et læserbrev, jeg har skrevet 25/7, hvor jeg gjorde opmærksom på, at det var helt hul i hovedet at bruge en masse penge på jernbane til Tirstrup, da det ikke ville hjælpe. HK mener, at det er en modsigelse, at jeg er imod en jernbane til Tirstrup, når jeg gerne vil have jernbane til en ny lufthavn i Århusområdet.

For at tage det en gang til, så hjælper det ikke noget at bygge en jernbane ud til en lufthavn, når der ikke er grundlag for det. Man bygger jo heller ikke en bro til Anholt, fordi det vil gøre transporttiden hurtigere. Nej, for at en lufthavn kan overleve, skal man have et befolkningsgrundlag, der er stort nok, og når vi får en ny lufthavn, der ligger rigtigt, så kan vi bygge jernbane.

Men Tirstrup bliver aldrig en international lufthavn. Den ligger simpelthen forkert, hvilket HK meget fint selv påpeger, da han beskriver lufthavnens placering med »Vand til tre af siderne og et tyndt befolket område«. Han sammenligner området med området omkring Københavns Lufthavn. Netop her viser HK, hvad det hele drejer sig om. Københavns Lufthavn har fået stor succes, fordi den har et stort befolkningsgrundlag (antal mennesker, der bor i en vis km-radius om lufthavnen).

Århus har grundlaget

Enhver, der har været i København lufthavn, ved, at den ligger ganske tæt på Københavns centrum (ca. 8 km) og at befolkningsgrundlaget derfor er meget større. Det viser, hvor vigtigt det er, at man har et godt opland, hvis en lufthavn skal blive en succes. København Lufthavn har i dag ca. 20 mio. rejsende pr. år, mens det tilsvarende tal for Tirstrup er ca. 600.000. Billund, der heller aldrig bliver en international lufthavn, men derimod i dag primært består af charter, har ca. 1,9 mio. Dette viser, at både Tirstrup og Billund er blevet anlagt af andre årsager. Tirstrup af tyskerne under 2. Verdenskrig og Billund af LEGO.

Det eneste sted i Jylland, hvor der er et befolkningsgrundlag tilstede for en international lufthavn, således at vi kan styrke vores turisme, erhvervsliv og arbejdspladser, er i Århusområdet. Dette grundlag vil være til stede ved en nyplaceret lufthavn.

For at komme med en placering, som HK efterlyser, kan vi tage Thomasminde. For at understøtte denne placering med lidt fakta kan det oplyses, at Thomasminde har et befolkningsgrundlag (100 km radius) på 1.500.000 mennesker, mens det for Tirstrup kun er ca. 600.000. Så ved at flytte lufthavnen til en ny placering nord for Århus, kan vi næsten fordoble befolkningsgrundlaget. Det viser tydeligt, at Tirstrup lufthavn ligger helt forkert, og den eneste rigtige løsning er at flytte den.

Det kan godt være, at lufthavnene i Arlanda, Oslo og Gatwick alle ligger langt fra byernes centrum. Men de tre lufthavne, HK her har nævnt, er alle ved byer, hvor befolkningsgrundlaget er langt større end i Århus.

Men nu, da HK er så ivrig efter at vise alle, hvor tæt på byen Tirstrup ligger, kan vi da vende blikket mod andre europæiske lufthavne. Her ser vi tydeligt, at der er få byer, der har ligeså langt til lufthaven som Århus og de få eksempler er dem, HK har nævnt.

For langt ude

Men for at overbevise HK kan man bare kigge lidt nærmere på SAS's eget blad Scanorama, hvor det tydelig fremgår, at Tirstrup med sine 44 km er en af de lufthavne i Europa, der ligger længst fra byens centrum.

Dublin har 9 km, Malaga har 9 km, Hamburg 13 km, Hannover 11 km, Bergen 19 km, Stuttgart 13 km, Prag 15 km, Dûsseldorf 9 km, Frankfurt 12 km, Aberdeen 8,5 km, Barcelona 12 km, Birmingham 13 km, Zurich 12 km, Manchester 16 km, Nice 7 km, Madrid 13 km, Paris 23 og Gøteborg 25 km.

Det er ud fra disse oplysninger indlysende, at Tirstrup ligger forkert, og at en lufthavn tættere på Århus er det eneste rigtige.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.