Plads til fleksjobberne
<p>I Danmark har vi en tradition for et trygt samfund og et rummeligt arbejdsmarked.</p>
En tradition og et menneskesyn, som vi med stolthed bør værne om. Men regeringens udkast til reform af fleksjobordningen bidrager desværre hverken med tryghed eller rummelighed. Tværtimod.
Er der stadig plads til os alle, plads for alle der vil? Vi tvivler.
Fleksjobberne kan ikke konkurrere på lige vilkår med raske mennesker om de få stillinger, der er. De kan ikke komme ud af arbejdsløsheden ved at opkvalificere sig. Det er ikke kvalifikationer, viden og indsigt, de mangler. De mangler et godt helbred.
De er derfor afhængige af udbuddet af fleksjobstillinger. Et udbud, der i dag er alt for lille. Og med regeringens reformudspil vil problemet kun blive større. Folk under 40 år med tab af arbejdsevne vil nemlig fremover blive bevilget fleksjob frem for førtidspension.
Men hvor er jobbene? Knap 7 pct. af arbejdsstyrken er arbejdsløse. Men i gruppen af personer med et delvist tab af erhvervsevne er situationen meget værre. Der er ca. 70.000 fleksjobbere, hvoraf 17.000 er uden arbejde. Det giver en ledighedsprocent på 25. Af den gruppe er der ca. 5.700 langtidsledige. Det betyder, at ca. 33 pct. af de arbejdsløse fleksjobbere har gået ledige i over to år. Med regeringens forslag risikerer de fremover at skulle leve for 10.300 kr. om måneden.
Der er direkte sammenhæng mellem arbejdsevne og evnen til at finde og bevare fleksjob. Jo ældre man bliver, jo færre ressourcer man råder over, desto sværere bliver det. Det er især denne gruppe, der vil blive hårdt ramt.
I stedet for at forringe vilkårene for både de eksisterende og kommende fleksjobbere kunne regeringen have valgt at lave en intelligent reform, en ambitiøs reform i ordets egentlige forstand. En reform, der ville skabe et tilstrækkeligt antal af nye stillinger - ordinære job og fleksjob.
Det ville kunne skabe større tryghed. For med arbejdsmarkedets stress og jag er vi alle potentielle fleksjobbere.
