Lige lovlig fodvarmt

Jazzen byder på mange sange til solens ære, men for arrangørerne og restauratørerne under Aarhus International Jazz Festival er den hede skive ikke den hotteste allierede i kampen for at skaffe publikum, men det er ikke mission impossible.

"Fodvarmeriet" på Bispetorv lever op til sit navn også i dette års Aarhus International Jazz Festival. Under de lange træbænke og borde under teltdugen vipper varme fødder i alle størrelser op og ned i takt til jazzmusikken fra det efterhånden legendariske jazzband Arosia. Over disken ryger den ene skummende fadøl efter den anden, mens der også er rutefart til og fra de opstillede toiletter uden for teltet.

Ved baren inden for står Hans Henrik Sehjerbeck, der til dagligt underviser i computermusik og selv er en ivrig banjospiller. Han kommer hvert år til jazzfestivalen.

»Nu har jeg spillet med Arosia for mange år siden, så når jeg kommer her i dag, så er det for at se de gamle gutter igen og høre den glade musik,« siger han.

Men ellers er han også at finde blandt publikum til de mere eksperimenterende bands på festivalen.

»Jeg ser gerne de nye ting på programmet, for det er vigtigt, at de unge kommer med, for de skal jo stå for udviklingen i jazzmusikken, så den ikke uddør med os gamle,« siger han og griner.

Jørgen Dreier står for udskænkningen i "Fodvarmeriet" og han er ikke udpræget tilfreds med det bagende sommervejr.

»Det bedste vejr er altså en lille smule overskyet og gerne et par regnbyger. Så ville der være dobbelt så mange mennesker her i teltet,« siger han.

Men ølsalget går heldigvis som forventet, mens Arosia meget passende spiller "On the Sunny Side of the Street" og fortæller anekdoter om hinanden fra scenen.

»Palle har det ikke så godt med varmen, så vi må lige tage pulsen på ham en gang i mellem,« lyder det fra scenen, mens folk griner.

Medbragt nedkøling

På Klostertorv trækker den unge jazzsangerinde Malene Mortensen endnu flere mennesker til. I den bagende sol nyder mange mennesker både jazzmusikken og en kølig fadøl, eller som parret Salvador Olmos, 29 år, og Christina Oskjær, 23 år, et køligt glas medbragt hvidvin.

Parret, der er kommet til Århus for at høre musik på jazzfestivalen, er hærdede jazzfestivalgængere, og de er ikke i tvivl om, hvilken jazzfestival de bedst kan lide.

»Der er flere gratis koncerter her i Århus end i København. Samtidig er det faktisk også mere hyggeligt at være her i Århus. I København er det næsten for stort, og selvom det er meget store navne, så er det som om de ikke er engagerede nok, og ofte er lyden også dårlig. Det er meget bedre her,« siger Christina Oskjær, der skal til at læse statskundskab her i byen.

De har valgt at komme til Malene Mortensens koncert, på grund af det orkester, hun i dag spiller sammen med. Det ledes af Kasper Villaume Trio.

»Jeg kender hans musik og jeg kan godt lide hans spontane musikalitet og hans stil i det hele taget,« siger Salvador Olmos, der selv spiller guitar.

Kendt stemme lokkede

Malene Mortensen trak også, fordi hun blev kendt gennem Dansk Melodi Grand Prix og tv-programmet Stjerne for en Aften.

»Dengang syntes jeg, at hun havde en rigtig godt stemme. Jeg har slet ikke hørt noget til hende siden, så jeg tænkte, at det ville være skægt at se, hvad hun laver i dag,« siger Christina Oskjær.

Festivalvante som de er, havde parret medbragt egen køletaske med hvidvin og sandwich, som de nød, mens Malene Mortensen sang "Slow Train" til publikums store fornøjelse at dømme på klapsalverne undervejs i nummeret.

Malene Mortensen kan opleves igen sammen med Klüvers Big Band i Ridehuset fredag aften kl. 20.00.

pernille.ammitzboell@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.