Her kan man få svar på alt

Århus Kommunes Borgerservice har succes med at hjælpe de spørgelystne.

Hvilke blomster er der i de kommunale blomsterkummer? Hvor høj må min hestetrailer være for at den kan komme under broen?

Århusianernes spørgelyst fejler bestemt ikke noget, og oftest kan den nye offentlige funktion Borgerservice finde svaret.

»Det er alle slags mennesker, der henvender sig om alt muligt. Og folk spørger også om en masse mærkelige ting,« fortæller medarbejder Rabir Ibrahim.

25.000 henvendelser

Borgerservice findes på Århus Rådhus og på Åby Bibliotek og samler de fleste af de ting, man har brug for at kontakte kommunen om; f. eks. folkeregister, skat, pladsanvisning og sygesikring, og fra årsskiftet vil det også gælde pas og kørekort.

Siden åbningen 6. april har der været 25.000 henvendelser fra borgerne, og mange henvender sig om flere sager på én gang, hvilket netop var formålet med at samle de forskellige områder i ét system.

Mikkel Bue Lykkegaard er en af dem, der har et helt normalt ærinde. Han er her for at få lavet et nyt skattekort, og han er godt tilfreds:

»Jeg synes, det fungerer fint, og man bliver hurtigt ekspederet,« siger han.

Mange af de funktioner, Borgerservice udfører, kan man selv ordne på internettet, for eksempel skatte- og folkeregistersager, og mange gange guider medarbejderne folk telefonisk gennem procedurerne på nettet.

Lene Hartig Danielsen, chef for Borgerservice, er glad for systemet og fortæller, at det også er en succes i Åby.

»Der er et rigtig godt kendskab til Borgerservice lokalt i Åby, og vi kunne godt tænke os at få mere ud på bibliotekerne, så man for eksempel kunne få lavet nyt sygesikringskort der,« forklarer hun.

hanne.arnold@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.