Leder: Turistsamarbejde

DEN ÅRHUSIANSKE turistorganisation VisitAarhus er blevet optaget i den europæiske turistsamarbejdsorganisation Federation of European Cities Tourism. Optagelsen er sket på anbefaling af turistorganisationerne i Göteborg og København.

Det ligger lige for at sige tak til Göteborg og København, for Århus hører selvsagt til i det europæiske turistsamarbejde. Bortset fra at styrke den århusianske selvfølelse, hvilket ikke er uvæsentligt, bør turistsamarbejdet også kunne før til, at byen bliver langt mere synlig for potentielle turister i Århus.

Hvem de potentielle kunder så er, er en anden og ganske interessant problematik. Når eksempelvis krydstogtskibe med overvejende amerikanske turister med en gennemsnitsalder på plus 60 anduver Århus som sidste destination på et 10 dages togt, der også er gået omkring, Visby, Stockholm, Tallin, Skt. Petersborg og Rostock, ja, så er det den mest oplagte satsning måske ikke cykelturisme, som beskrevet i JP Århus forleden.

Krydstogtturisternes ophold i Århus fra kl. 11 til kl. 20 råber måske ikke lige på en cykeltur rundt i byen formedelst 265 kr., uanset hvor god turen end måtte være. Tidspunkt og klientel taget i betragtning forekommer mere passive aktiviteter mere tillokkende.

Men netop deltagelse i det europæiske turistnetværk European Cities Tourism kan måske befordre mere målrettede satsninger. VisitAarhus må se kritisk og nøgternt på, hvad byen reelt har at tilbyde, og hvilke typer turister der kunne tænkes at lade sig lokke.

Århus må kunne drage nytte af erfaringer fra sammenlignelige byer, ligesom man måske kan findes fælles fodslag omkring markedsføring af specielle tilbud. Den tid er formentlig for længst ovre, da bysamfund af Århus' type og størrelse blot kan markedsføres over en bred kam.

Den moderne turist har specielle interesser, og derfor må turistmålene selvsagt specialisere sig. Og her må man fokusere på det, som byen har og får i fremtiden, og ikke lade sig stoppe af det, som byen ikke har og måske næppe nogensinde får.

Byens beliggenhed midt i unikke naturlige herlighedsværdier bør videreudvikles til en attraktion i sig selv, de museale muligheder forekommer åbenlyse ligesom det bredere kulturliv med musikhus og opera af høj klasse.

Hertil kommer en ny havnefront og forhåbentlig faciliteter til messe- og sportsturisme.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.