Leder: Jazz for alle

KUN EN træmand og hans kvinde gjort af samme stof har vel kunnet holde fødderne i ro i den forløbne uges tid, da jazzen bestemte byens rytme. Og man var vel et skarn, om ikke der kom kuglelejer i hofterne, når øret stillede ind på den sorte mands musik, der for længst også er blevet hvid mands eje.

Den 18. udgave af Aarhus International Jazz Festival var endnu engang et overflødighedshorn af god, swingende musik. Såvel moderne strømninger som den traditionelle jazz blev tilgodeset i det alsidige program. Dermed indfriede arrangørerne de mål, som de havde sat sig: en jazzfestival, der ramte både højt og bredt.

Når både kvaliteten og bredden kan holdes i hævd, skyldes det bl.a., at jazzen som den livsbekræftende musikgenre, den er, i disse år oplever en renæssance. I Danmark, hvor jazzen for længst slog dybe rødder, har vi gennem årene været begunstiget af både lysende enere og en mere end kapabel bredde.

Og når de gamle stjerner og støtter falder fra, kommer der nye og unge til. Der afspejlede årets festival i Århus, hvor f.eks. den unge sangerinde Malene Mortensen varsler gode tider for jazzen.

Bag Aarhus International Jazz Festival står en bestyrelse af fagfolk, der i samarbejde med spillestederne får udbuddet afstemt og afviklet. Festivalen i Århus har sit eget præg, men er naturligvis også præget af samarbejdet med Copenhagen Jazz Festival, der afvikles umiddelbart forud for den århusianske.

Det er naturligt at samarbejde, når man skal skaffe store navne fra den internationale scene til landet. At den københavnske festival både ligger først og er størst, er der ingen grund til at misunde dem. Hovedstaden er og bliver størst og har selvsagt også et betydeligt større budget at arbejde med.

Man kunne dog godt unde Aarhus International Jazz Festival lidt flere penge at arbejde med end de 800.000 kr., som årets budget lød på.

Formanden for Århus Byråds kulturudvalg, Uffe Elbæk (R), åbnede årets festival og slog naturligt nok et slag for kulturens fremme i almindelighed og etableringen af en rigtig jazzscene i byen i særdeleshed.

Disse intentioner er al ære værd, og kunne man så ved omfordeling af kulturkronerne tilføre jazzfestivalen lidt mere økonomisk kraft, ville det ikke være så ringe endda.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.