Stop besparelser på børn

Det er fuldstændigt uansvarligt at spare yderligere på børne- og ungeområdet. I stedet burde der flere penge til.

JEG ER MOR til en dejlig lille pige, som begyndte i vuggestue for et lille halvt år siden.

Som mange andre forældre syntes vi, at det var mægtig svært at skulle aflevere vores lille solstråle hver morgen i en daginstitution. Det er jo ingen hemmelighed, at netop daginstitutionerne har været igennem massive nedskæringer de sidste år, som har betydet fyringer af pædagoger og medhjælpere, flere børn i institutionerne, ringere kostordninger, mindre plads osv. En udvikling, som ikke gjorde det nemmere for os at skulle aflevere vores datter i vuggestue.

Men i stedet for at opleve en vuggestue, hvor pædagogerne havde ladet sig slå ud af de elendige vilkår, som man byder dem, så mødte vi en vuggestue, hvor gejst og vilje til at skabe gode forhold for vores børn var i centrum. En vuggestue, hvor pædagogerne og medhjælperne hver dag kæmper for at skabe en god dagligdag for vores børn, og hvor glæde og lyst til at give vores børn udfordringer, venskaber og omsorg er det vigtigste.

Vanvittigt beløb

Nu står vi her så igen. Ifølge Århus Kommunes sparekatalog vil kommunen i de næste tre år spare op mod 700.000.000 kr. på børn og ungeområdet. Det er et fuldstændig vanvittigt beløb og en fuldstændig uansvarlig politik.

Vi kan ikke blive ved at forvente, at personalet i daginstitutionerne kan yde den formidable indsats, det gør, hvis takken herfor er stadig dårligere arbejdsvilkår.

Sådanne besparelser vil betyde flere børn i daginstitutionerne, færre voksne, mindre tid og mindre omsorg på et område, hvor der i forvejen er skåret helt ind til benet. Det kan vi simpelthen ikke byde de medarbejdere, som hver dag gør deres yderste for at kompensere for politikernes nedskæringspolitik.

Hvis vores daginstitutioner ikke blot skal være et sted, hvor vores børn opbevares, men et sted, hvor vores børn oplever, udfordres og udvikles, så må nedskæringerne ikke alene stoppe, der skal investeringer til. Hvis vi vil sikre vores børn en ordentlig dagligdag, så må og skal der flere - ikke færre - penge til børne- og ungeområdet. Børnenes fremtid er alt for vigtig til at spare væk.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.