Orienteringsløb: Århusianer løb med VM-bronzen

Med et flot løb i Mindeparken hentede OK Pans Claus Bloch VM-bronze til Danmark.

Claus Bloch fra Århus-klubben OK Pan vandt i går sin første internationale medalje ved VM i orienteringsløb, og han kan nu kalde sig verdens tredjebedste på sprintersistancen.

Orienteringsløberens begejstring var udtalt over, at han formåede at løbe op med de bedste for øjnene af de mange bysbørn i Mindeparken.

»Det er utroligt, at så mange valgte at møde op for at støtte mig og de andre danske løbere. Suset, da jeg løb det sidste stykke, er ubeskriveligt. Det bar mig det sidste stykke hjem, da trætheden for alvor meldte sig. Det var en stor oplevelse,« sagde en glad Claus Bloch.

Det var kun 1,7 sek. som skilte århusianenren fra den svenske vinder, Emil Wingstedt. På trods af, at Claus Bloch måtte se sig slået på målstregen, var der ingen ærgrelse at spore hos medaljetageren.

»Det er først nu, hvor jeg bliver stillet spørgsmålet, at jeg tænker over, at guldet var lige for næsen af mig. Sådan er gamet, når der bliver regnet i tiendedele af et sekund. Nu vil jeg bare glæde mig over min medalje,« sagde han inden præmieoverrækkelsen.

Et par dansetrin

Århusianeren var generelt godt tilfreds med sit løb, men han mente dog selv, at småfejl kan have kostet sejren.

»Nogle steder lavede jeg et par dansetrin om mig selv, som har kostet lidt tid. Samtidig blev jeg nok lidt overivrig på publikumsstrækningen. Det fik mig til at give lidt for meget gas, hvilket gjorde, at mine ben var helt færdige til sidst,« konstaterede løberen, inden han fejrede sin første internationale medalje med at lade champagneproppen springe.

VM-debutant

I morgen aften afgøres det, om Claus Bloch skal være med i mændenes stafet. Til det sagde han med et skævt smil:

»Mon ikke der bliver en plads«.

Den anden århusianske repræsentant på spinterdistancen skulle findes i kvindernes løb, hvor Ane Linde stillede op til sit første VM for seniorer.

Hun endte på 25. pladsen i tiden 15 min. 44 sek. Et par minutter efter den overrasskende vinder, australieren Hanny Allston. Alligevel var danskeren godt tilfreds med sin egen præstation.

»Mit mål var at komme i finalen. Det mål realiserede jeg, så derfor er jeg ikke skuffet over resultatet. Jeg lavede nogle fejl i starten. Bl.a. var der en post, som jeg ikke kunne finde, og så måtte jeg løbe tilbage,« sagde den 20-årige løber.

Ligesom Claus Bloch var hun begejstret for tilskuerstøtten.

»Det er rigtig fedt at være med til sådan et arrangement. Ikke mindst når det foregår i Århus.

Tilråbene og klapsalverne giver ekstra kræfter, og man vil gøre alt for at yde sit bedste i de rammer,« sagde Ane Linde.

Til dagligt løber hun, ligesom sin medaljevindende landsmand, for OK Pan.

andreas.meyerhofer@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.