Undervisning under middel i Århus

De århusianske skoler får dumpekarakter i ny undersøgelse foretaget af CEPOS. Ifølge rådmand bekræfter undersøgelsen, at den nuværende kurs er rigtig.

Skolerne i Århus Kommune er for dårlige til at udnytte elevernes potentiale.

Så hård er kritikken fra den liberale tænketank CEPOS, der karakteriserer undervisningen i Århus som under middel i en landsdækkende undersøgelse af tilstanden i det danske skolevæsen.

Tænketanken har sammenholdt elevernes karakterer i dansk og matematik fra 2005 med deres sociale baggrund, herunder bl.a. forældrenes indkomst, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Dermed fremkommer et tal for skolens uddannelseseffekt, dvs. hvor god den er til at løfte eleverne ud over deres sociale baggrund.

Og her er konklusionen klar, mener direktør Martin Ågerup fra CEPOS: Skolerne i Århus Kommune er ikke gode nok til at bryde børnenes sociale arv.

»Århus får ikke udfyldt børnenes potentiale. Uddannelseseffekten ligger 0,06 pct. under landsgennemsnittet. Det betyder, at elevernes gennemsnitskarakter ligger 0,06 under, hvad man kunne forvente, når man ser på børnenes sociale baggrund. Landsgennemsnittet ville have fået mere ud af disse børn,« siger Martin Ågerup.

Store forskelle

Den negative undervisningseffekt placerer Århus Kommune som nummer 183 på landsplan. Alligevel er der meget stor forskel fra skole til skole. Helt i top ligger Virupskolen med en positiv effekt på 0,36, mens Nordgårdskolen med -0,79 ligger lavest i kommunen.

Men hvad er årsagen til den store forskel? Det bør skolerne finde ud af - og tage ved lære af den, mener Martin Ågerup.

»Det er interessant, at der er så store forskelle, men tilsyneladende så lidt interesse i skolekredse for at finde ud af, hvor de gør det bedst. Kommunen bør bruge tallene og undersøge, om den kan finde ud af, hvad der er årsag til udsvingene. Er det noget, som den enkelte skole har direkte indflydelse på? Eller er det nogle ting, som den ikke har indflydelse på, der gør, at nogle skoler er bedre end andre til at trække børnene op og udnytte deres potentiale bedre?«

Gade: Rigtig kurs

Rådmanden for børn og unge, Louise Gade (V), hilser undersøgelsen velkommen. Hun er dog utilfreds med konklusionen.

»Det er da klart ikke tilfredsstillende, at vi er dårligere til at udnytte børnenes potentiale end resten af landet. Men det er absolut en undersøgelse, som man på hver enkelt skole bliver nødt til at forholde sig til,« siger Louise Gade.

Hun mener, at undersøgelsen understreger, at den kurs, som kommunen har sat, er den rigtige.

»Det er vigtigt, at vi får langt mere fokus på effekten af de ting, som skolerne laver, og at vi deler den viden på tværs af de enkelte skoler. Det er alt sammen ting, som vi er i gang med i den nye Børn og Unge-afdeling.«

Undersøgelsen er samtidig et argument for, at man i den forestående sparerunde på 410 mio. kr. om året undlader at ramme skoleområdet, mener hun.

»Dette viser bare vigtigheden af, at man ikke sparer på folkeskolen i de forestående budgetforhandlinger. Den har brug for ro og fred - ikke flere besparelser,« pointerer Louise Gade.

jan.lauridtsen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.