Ældre får forkert medicin

Halvdelen af de 21 århusianske plejehjem og lokalcentre overholder ikke reglerne i forhold til medicineringen af beboerne. Ældrerådmand vil stramme op, men det kræver bedre uddannelse af personalet, mener Ældresagen.

Over halvdelen af de århusianske plejehjem og lokalcentre har store problemer med at sikre, at beboerne får tilstrækkelig og den rette medicin udleveret.

Dermed er der stor risiko for, at der ordineres fejlmedicin med alvorlige følger for de ældre.

Det fremgår af en ny rapport baseret på en lang række uanmeldte tilsyn, som Tilsynet i Århus Kommune har gennemført på de 21 plejehjem og lokalcentre i kommunen i perioden fra januar til maj i år.

»Det er desværre et overraskende stort antal fejl, vi har konstateret. Hvad enten fejlene skyldes dårlige rutiner, systemfejl eller menneskelige fejl, så skal der hurtigt gøres noget alvorligt ved forholdene, så vi får nedbragt risikoen for medicinfejl,« forklarer lederen af tilsynet i kommunen, Kenneth B. Jørgensen.

Blandt fejlene er mangelfuldt tilsyn fra personalets side med, hvorvidt den ældre i det hele taget indtager sin medicin, og om der uddeles den rette dosis.

Ifølge ældrerådmand Dorthe Laustsen (SF) er der allerede igangsat nogle initiativer, og der vil blive holdt ekstra skarpt øje med forholdene.

Venstres ordfører Kate Runge er tilfreds med, at forvaltningen har øget tilsynet på området.

»Men det er stadig afgørende, at både personalet og lederne på centrene også lærer af de fejl, der begås. Derfor handler det om, at man i forvaltningen får sat gang i uddannelsesforløb og fastholder opmærksomheden på området,« siger Kate Runge.

Forfærdelige følger

Ældrepolitisk konsulent i Ældresagen Marie Lilja Jensen fastslår, at det kan have forfærdelige følger for de ældre, hvis der sker en fejlmedicinering.

»Derfor handler det om at få strammet op på rutinerne, og især få skærpet det lægefaglige tilsyn. Desværre er der mange steder ikke ressourcer til en sådan indsats,« siger hun.

Ubrugte piller

Ældresagen får mange henvendelser fra pårørende, der har fundet ubrugt medicin og piller hos ældre familiemedlemmer.

»Det tyder på, at det alt for ofte kikser med at få tid nok hos personalet til at sikre, at beboerne også tager deres medicin. Men det handler også om mangel på uddannelse hos personalet og mangel på socialpædagogiske kvalifikationer,« tilføjer Marie Lilja Jensen.

Hun undrer sig over, at der ikke sker mere på området.

»Reelt er der ikke sket nogle forbedringer til trods for løfter fra mange sider om at forbedre forholdene,« tilføjer ældrekonsulenten.

En rapport fra Sundhedsstyrelsen fra maj i år baseret på de kontrolbesøg, som landets embedslæger foretog i 2005, viste samme tendens.

Her blev der ud af i alt 1.093 kontrolbesøg landet over konstateret medicinfejl i 48 procent af tilfældene.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.