Sprogtest affolker vestbyskoler

Flere skoler i det vestlige Århus begynder skoleåret med langt færre elever i børnehaveklasserne end tidligere. Kommunens nye fordelingspolitik omkring tosprogede elever slår igennem. Trods de dalende elevtal støtter skoledere ændringen.

En række skoler i Århus V tager hul på det kommende skoleår med langt færre børnehaveklasser end normalt. Hovedårsagen er, at Århus Kommune er begyndt at sprogteste alle tosprogede elever, før de begynder i skole. Hvis danskevnerne er for ringe, får eleverne ikke lov til at gå på distriktsskolen, men bliver sendt til en anden skole, hvor andelen af tosprogede er lavere - og for at give dem mulighed en bedre skolegang.

På Ellekærskolen begynder 25 elever i år i børnehaveklassen. Det er 39 færre end ved seneste skolestart.

»Hvis ikke der havde været sprogscreening, havde vi haft 50-60 børn. Cirka halvdelen af vores børn er blevet henvist til en anden skole, og derfor har vi kun én børnehaveklasse i år mod to sidste år,« fortæller skoleleder Nels Møller, der efter sprogtesten må afgive elever til Lystrup Skole og Elsted Skole.

Bedre fordeling

Samme mønster gør sig gældende på Sødalskolen, Hasle Skole og Frydenlund Skole.

»Vi får en børnehaveklasse færre, og på sigt vil skolen skrumpe og elevtallet blive mindre, men det betyder også, at fordelingen mellem danske og tosprogede elever bliver bedre,« siger Ole Skov, skoleinspektør på Hasle Skole. Trods elevnedgangen støtter Ole Skov og Nels Møller den nye ændring, da en lavere andel af tosprogede vil få flere danske forældre til at vælge distriktsskolerne.

Med 21 færre elever end i fjor og blot 14 elever i den kommende børnehaveklasse bliver Frydenlundskolen den århusianske folkeskole med færrest elever i børnehaveklassen. Skoleleder Birgitte Rasmussen ærgrer sig over elevnedgangen, som hun, ud over resultaterne af sprogtesten, også mener skyldes, at forældre fravælger skolen på grund af fordomme, og at skolen har for mange tosprogede.

»Vi vil gerne være skole for distriktets børn og vise, at vi er lige så gode som andre skoler. Det skal vi arbejde med, og så håber vi på, at billedet vender,« siger hun.

Netop en profilering af skolen mener skoleleder på Nordgårdskolen, Rani Hørlyck, er én af forklaringerne på, at vestbyskolen i år oplever et elevboom. Ifølge skolens seneste tal begynder 86 elever i børnehaveklassen, foruden de elever, der begynder i særlige modtagelsesklasser. Dermed kan Nordgårdskolen oprette en ekstra børnehaveklasse i forhold til skolestart i fjor, da 44 begyndte i de normale børnehaveklasser.

På grund af den store koncentration af tosprogede på Nordgårdskolen, Tovshøjskolen og Søndervangskolen bliver her oprettet heldagsskoler med en forlænget og styrket skoledag. Distrikternes elever med behov for sprogstøtte kan selv vælge, om de ønsker at begynde skolegangen i heldagsskolen eller på en centralt anvist skole med en lavere andel tosprogede.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.