Kanonfotograf på uvant hjemmebane

Hans enetaler kan i længde og engagement måle sig med Fidel Castros, og hans tøjsmag er ofte ret højtråbende. Men når det gælder det afgørende øjeblik, udtrykker han sig allerbedst lydløst og på 1/125 sekund. Fotograf Henrik Saxgren er i Århus med sit hidtil mest ambitiøse projekt.

Da det lige efter årtusindskiftet rygtedes i branchen, at fotograf Henrik Saxgren havde besluttet at bruge de næste mange år af sit liv til at rejse rundt i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Grønland, Island og Færøerne med 70 kilo fotoudstyr på nakken for i objektive og registrerende storformatbilleder at dokumentere indvandringen i Skandinavien, blev projektet af mange kolleger mødt med et skeptisk hovedrysten.

Henrik Saxgren var ikke kendt som en fastligger på dansk fotografis store campingplads. Og var han ikke bedst til de varme lande?

Dertil kom, at det køligt observerende ikke hidtil havde været kendetegnende for den lidenskabeligt engagerede, udpræget antiautoritære og politisk bevidste fotograf, der ved flere lejligheder havde indledt sine lange og docerende foredrag for fotografelever med at hælde kaffe ud på gulvtæppet for at demonstrere nødvendigheden i at gøre det forbudte.

Nu snakkede fotografen pludselig om puritansk dokumentarisme og skiftede sit lille, mondæne Leica-kamera ud med et Hasselblad på stativ og et stort flashanlæg af den slags, der skaber opmærksomhed og knalder sikringer over alt i verden.

Som et missil

Men Henrik Saxgren er vedholdende som et varmesøgende missil, så for hans nærmeste kom det ikke som en overraskelse, da Gyldendals direktør Johannes Riis i efteråret 2004 stolt kunne rejse til bogmessen i Gøteborg og præsentere en foreløbig udgave af det store værk "Krig og Kærlighed - om indvandring i Norden", der skildrer 253 immigranters møde med Skandinavien.

Bogen om sioux-indianeren i Gentofte, den etiopiske fisker på Lofoten, sambadanserinden i Lapland, den sudanske gynækolog på Grønland og alle de andre fremmede i Norden blev udgivet i det tidlige forår 2006 samtidig med, at fotografierne fik udstillingspremiere på Hasselblad Centret i Gøteborg.

Begejstret modtagelse

Ikke siden Jakob Holdts fem timer lange multimedieshow "Amerikanske Billeder" fra 1976 havde en dansk fotograf søsat et så ambitiøst projekt og modtagelsen var begejstret, selv om en enkelt anmelder mente, at Saxgren er en større fotograf end antropolog og derfor skulle have undladt følgeteksterne. Også andre smagsdommere konstaterede mere lidenskab end videnskab, hvad de i øvrigt udtrykte stor taknemmelighed for.

Fotografierne blev præsenteret samtidigt med, at skandinaviske ambassader blev stukket i brand i Mellemøsten og Dannebrog blev afbrændt mange steder i verden, så det er faktisk først i dag, da røgen er ved at lægge sig efter disse begivenheder, at vi i fuldt omfang kan erkende, hvordan Saxgrens fire år lange odyssé blandt de krigs- og kærlighedsramte fremmede har lagt alen af forståelse til udlændingedebattens stereotypier.

Men står det egentligt så grelt til med den skandinaviske gæstfrihed og tolerance, når nu en malaysisk kung fu-mester har fundet sig en meningsfuld tilværelse i Grønland og en eksjugoslavisk fodboldspiller har etableret sig på de forblæste

færøske klippeskær?

Ja, det gør det, vil Henrik Saxgren, 53 år, utvivlsomt mene, for den tidligere reklamefotograf fra Randers har aldrig lagt skjul på, at der bag den spraglede hawaiiskjorte banker et varmt hjerte for tilværelsens mest udsatte eksistenser.

I opposition til magthaverne har han altid været, manufakturhandlerens uregerlige søn fra Hadsundvej i Randers, som allerede i tredje klasse på Østervangsskolen gjorde sig bemærket, da han begyndte at stille spørgsmål til lærernes og fordboldtrænernes ekspertise og ret til at bestemme over andre.

Denne mangel på respekt for autoriteter gjorde Henriks barndom temmelig besværlig; men stridslysten og den udprægede lyst til selv at bestemme skulle senere bringe ham helt til tops i internationalt reportage- og dokumentarfotografi, hvor hans kompromisløse stræben efter det gode billede gjorde ham til en skiftevis hadet og elsket inspirator for den generation af unge danske fotografer, der i de seneste år har vundet mange World Press Photo-priser.

Når Henrik ikke skændtes med lærere eller sloges med de andre drenge i kvarteret, stod han i sin mors køkken og blandede fremkalder og fixervæske. Han var nemlig begyndt at gå på aftenskole i kreativ fotografering, som han fandt langt mere spændende end matematik, dansk og historie. En realeksamen blev det dog til, men fotografen rammes af pludseligt hukommelsessvigt, hvis man i dag spørger til resultatet.

Efter skolen blev unge Saxgren udlært som reklamefotograf i Randers, men skyndte sig så ellers til København. I 1979 var han medstifter af fotokollektivet 2. Maj, hvor lønnen var både solidarisk og lav, hvilket lærte den jyske fotograf at kombinere sin ekspressive trang til udfoldelse med stor sparsommelighed; i den periode var han blandt kolleger kendt for altid at kunne klemme sig ind i en taxa, som andre betalte.

Lokale kontakter

I en længere årrække fungerede Saxgren også som billedredaktør på Månedsbladet Press, og hvad han manglede i økonomisk udstråling, havde han til gengæld i tid, så når verdenspressens udrykningshold rejste hjem fra brændpunkterne, så blev den danske freelancer derude og gav sig tid til at få personlige kontakter og sætte sig grundigt ind i livsvilkårene.

Humanistisk dokumentarfotografi, kan man kalde Saxgrens mange prisbelønnede fotoserier fra destinationer som Ecuador, Gaza, Cuba, Haïti, Nicaragua og Rwanda. Fællesnævneren er indlevelsesevne og fortrolighed med de portrætterede personer, som det for eksempel kan opleves i ét af hovedværkerne "Landet Uden Fædre", der udkom i 2000 og skildrer forholdet mellem prostituerede piger i Nicaragua og deres kunder.

Nej tak til ros

Men selv om internationale priser og kollegial anerkendelse i en lind strøm dalede ned i Saxgrens turban, så flyttede han sig samtidigt længere og længere væk fra det traditionelle danske reportagefotografi med de næsten obligatoriske sorte uldne rammer omkring nødhjælpsuddelinger i Afrika og stenkastende børn på Vestbredden.

Om ros og anerkendelse udtalte han dengang:

»Det bliver man ikke en bedre far, kæreste eller menneske af. Når man har prøvet det et par gange, så ved man, at det er tomme kalorier«.

Dansk fotografis dampbarn var til manges overraskelse på det tidspunkt blevet optaget af den lidt støvede Düsseldorfskole, der er en retning af kunstfotografiet, som arbejder med det registrerende storformatfotografi.

Genren nyder ikke samme folkelig popularitet som reportagefotografiet; og gallerierne er heller ikke vilde med Düsseldorf-fotograferne, fordi deres billeder fylder umanerligt meget.

Dogmeagtigt projekt

Men allerede i 2001 præsenterede Saxgren en række kæmpestore og mennesketomme farvebilleder fra Ecuador i Fotografisk Center i København, og denne dogmeagtige stiløvelse blev siden fulgt op med udstillingen "Krigens Landskab", som skildrede håbløsheden i Gaza gennem store fotografier af mennesketomme gader, flænsede plakater, knækkede telefonmaster og sønderskudte bygninger.

Alt sammen ubevidste dokumentaristiske knæbøjninger inden det store spring ud på dybt vand med bogen og vandreudstillingen "Krig og Kærlighed", som på lørdag når til Århus Kunstbygning.

Med klædelig ubeskedenhed har Henrik Saxgren udtalt, at hans mål har været at skabe et bestående værk, der for eftertiden kan dokumentere den store indvandring til Norden mellem andet og tredje årtusinde.

Om det er lykkedes, er selvfølgelig op til eftertiden at afgøre.

Men foreløbigt kan det konstateres, at den utilpassede manufakturhandlersøn fra Randers har skabt en monumental fotografisk samtidsroman, som man aldrig helt bliver færdig med.

stig.olesen@jp.dk

Henrik Saxgren: KRIG OG

KÆRLIGHED, Århus Kunstbygning, 12. august-22.oktober

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.