Parkeringsvagter chikaneret ved Den Permanente

To parkeringsvagter fra Århus Kom­mune skrev tirsdag 29 parkerings­afgifter på 45 minutter ved den populære badeanstalt Den Permanente.

»Møgsvin.«

»Gå dog hjem.«

»Har I ikke andet at give jer til?«

»Kan man ikke få lov til at nyde solen i fred?«

Badegæsterne sendte byger af vredesudbrud efter de to parkeringsvagter, der i går patruljerede på Salonvejen i Risskov for at spotte de syndere, der parkerer ulovligt langs vejkanten.

»Folk må meget gerne nyde solen, men fremkommeligheden er vigtig herude. Det kan ikke nytte noget, at de parkerede biler spærrer vejen, så eventuelle udrykningskøretøjer ikke kan komme frem. Det gælder folks egen sikkerhed,« pointerer parkeringsvagten Gert Jensen, idet han opdager endnu en ulovligt parkeret bil.

»Nu er jeg oppe på 12.«

Verbale øretæver

Efter 45 minutter havde de to parkeringsvagter uddelt 29 parkeringsafgifter og indkasseret et par verbale øretæver.

»Man skal ikke forsøge at tale disse mennesker til fornuft. Det nytter ikke noget. De er allerede rasende, så vi gør klogest i at komme væk hurtigst muligt, så situationen ikke udvikler sig til noget endnu mere ubehageligt,« siger Gert Jensen, der har delt parkeringsafgifter ud på Salonvejen flere gange i løbet af sommeren.

»Der er masser af biler, der holder ulovligt parkeret herude, når vejret er godt. Og det gør de sikkert også i morgen.«

Ifølge Niels Richard Madsen, der er daglig leder af P-kontrollen hos Trafik og Veje hos Århus Kommune, er chikanen et tilbagevendende problem for parkeringsvagterne.

»Det er aldrig sjovt at få en parkeringsafgift, og nogen tænder af med det samme og begynder at råbe og skrige. Så sent som i sidste uge speedede en bilist op foran en parkeringsvagt, der måtte springe for livet. I den slags tilfælde noterer vi bilens registreringsnummer og melder episoden til politiet, for det kan ikke være meningen, at vores ansatte ikke kan få lov til at udføre deres arbejde i fred,« siger Niels Richard Madsen, der kan berette om flere tilfælde af chikane.

Sagde sit job op

»Vi har haft en episode med en vred mand, der opsøgte en parkeringsvagt på privatadressen og begyndte at smide sten på hans vinduer, fordi han havde fået en parkeringsafgift. Den ansatte sagde sit job op, for prisen er for høj, når man sætter sit liv på spil for at passe sit arbejde.«

Mange af parkeringsvagterne har hemmelige adresser og telefonnumre, og identifikationskortene på deres uniformer er kun forsynet med løbenumre.

»Der er ingen grund til at skilte med sit navn i sådan en situation,« siger Niels Richard Madsen, der selv jævnligt er udsat for telefonisk chikane.

»Jeg prøver hver gang at overbevise mig selv om, at de går efter bolden og ikke manden.«

kasper.schutt@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.