Leder: Foragt

FOR NOGET nær 117. gang fik unge indvandrere fra Gellerup udvist deres foragt for det danske retsvæsen i almindelighed og kvinder i særdeleshed, da den kvindelige anklager Lise Lotte Bøhm forleden blev forulempet verbalt og spyttet imod.

Det skete i forbindelse med sagen mod syv unge indvandrere, der ved retsmødet både fik deres fængsling forlænget og skærpet sigtelserne, der nu også omfatter "forsøg på vold af særlig rå og farlig karakter" mod politiet.

Sagen har udgangspunkt i, at 30-40 unge den 10. juni angreb en mindre, lovlig demonstration ved Gudrunsvej i Gellerup-området. Politiet måtte ved den lejlighed fortrække for ikke at sætte liv og lemmer på spil, men siden er handlingsforløbet afklaret i en sådan grad, at syv er fængslet og sigtet.

Under det seneste retsmøde blandede en bror til en af de sigtede sig fra tilhørerpladserne i forløbet i vrede over broderens fortsatte fængsling og forulempede anklageren, der ud over at få tilkaldt politiforstærkning til retten straks meddelte den unge, at han nu bliver sigtet for at have forulempet hende.

Denne og tidligere sager afdækker på sørgeligste vis en befolkningsgruppe, hvis vilje til at respektere landets love og til at integrere sig i det danske samfund tilsyneladende er uendelig lille, om ikke ganske fraværende.

Selv om politi, retsvæsen og sociale myndigheder har pacificeret en række af de unge fra Gellerup, er der tilsyneladende altid afløsere klar. Det så man den 10. juni, da »en hel bydel udviklede sig til en kampzone,« som anklageren formulerede det.

Andre har draget paralleller mellem Gellerup og Gaza, som der mht. fysisk vold ikke er belæg for, men tankegangene forekommer i nogen grad sammenfaldende. Til det er at sige: Det går simpelthen ikke at forfægte mellemøstlige normer her til lands, det går ikke at afvikle Gellerup som velfungerende lokalsamfund til en stat i staten, og det går ikke evig og altid at udvise foragt over for det danske samfund generelt og kvinder specielt.

Forståelseskløften er vid og bred, men må og skal minimeres. Opgaven forekommer uoverkommelig, men skal alligevel løses. Alt andet vil være knæfald for et livssyn båret af en voldsfascination og normbegreber, der aldrig nogen sinde må finde fodfæste i et civiliseret samfund.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.