Voldsramte par får hjælp

Staten rykker ud med hjælp til mennesker udsat for partnervold.

Artiklens øverste billede
Nyt interventionscenter i Østjyllands skal hjælpe både kvinder, mænd og børn udsat for partnervold.

Hvis du selv, kæresten, mor eller far slår, er der hjælp på vej.

Et nyt mobilt center med rådgivere og vejledere skal sætte ind over for mennesker udsat for partnervold.

Interventionscentret er et pilotprojekt igangsat af Social- og Integrationsministeriet i samarbejde med Østjyllands Politi, Dialog Mod Vold (DMV) og Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK).

Behov for hjælp til alle

Tal fra Statens Institut For Folkesundhed fra 2010 viser, at ca. 26.000 kvinder og 8.000 mænd på landsplan er udsat for fysisk partnervold, og social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) mener, at der er behov for ekstra hjælp til både voldsudsatte, voldsudøveren og deres børn.

”I hver eneste sag er det i den grad alvorligt vigtigt, at der bliver grebet ind, at man får hjulpet hele familien videre, at man får givet beskyttelse og tryghed til dem, der har brug for det, og at man samtidig får givet behandling til dem, der måtte have det behov,” siger hun til Jyllands-Posten.

2-års pilotprojekt

I satspuljeaftalen er der afsat to mio. kr. i 2012 og to mio. kr. i 2013 til forsøgsordningen med interventionscentret, oplyser Social- og Integrationsministeriet, og Østjyllands Politikreds er udvalgt som forsøgskreds.

Det betyder, at centrets korps af fagpersoner bestående af både rådgivere og vejledere kan rykke ud i tilfælde, hvor Østjyllands Politi er involveret i sager om partnervold.

Det glæder vicepolitiinspektør ved Østjyllands Politi Leif Kristensen, der er talsmand på projektet.

”Vores rolle bliver at forsøge på at få et samtykke igennem, så familier udsat for partnervold dermed er villige til, at interventionscentret kan gå ind og hjælpe. For uden samtykke kan de ikke gøre noget,” siger vicepolitiinspektøren.

Skjulte voldssager

Han oplyser, at problemet med voldssager i hjemmet ofte er, at de forurettede i sagerne, som ofte er kvinder, ikke vil anmelde sagerne.

Derfor håber han på, at projektet kan være med til at skabe dialog mellem parrene og fagpersonerne fra DMV og LOKK og dermed nedbringe samlivsvolden i Østjylland.

”Det er ofte gentagen vold, man ser i et parforhold, og hvis årsagen er manglende viden om tilbud, rådgivende hjælp eller hjælp til at kunne træde ud, så kan det her være en af måderne at gøre det på,” siger Leif Kristensen.

Hurtigere indsats

Ifølge Karen Hækkerup er der i dag et hul i behandlingstilbuddene til personer udsat for partnervold.

”Det, der falder ned mellem 10 stole i dag, skal vi forsøge at samle, og tanken er, at vi får lavet en indsats, som langt hurtigere og langt bedre hjælper,” siger hun og fortsætter:

”Vi skal finde ud af, hvilke indsatser vi skal tilbyde, når vi skal få dem, der udøver volden, til at holde op, og også sørge for at få dem, der har været udsat for volden, til at komme videre. Samtidig skal vi finde ud af, hvor hurtigt det skal ske, og hvor vigtig koordineringen er. Man skal se familien som en helhed og også få børnenes perspektiv med. ”

Ministeren vil på baggrund af erfaringer fra forsøgsordningen i Østjylland senere drøfte, om ordningen skal bredes til resten af landet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.