Store dele af Aarhus var uden varme
Store områder i Aarhus Kommune var uden varmeforsyning.
En fejl på en produktionsenhed betød fredag formiddag, at mange aarhusianere fik kold vand i hanerne og radiatorerne.
Fejlen blev opdaget omkring kl. 10.30 oplyser Erik Pedersen, gruppeleder ved Affaldvarme i Aarhus.
”Det begyndte i nordbyen og bredte sig derefter mod midtbyen og mod vest,” siger Erik Pedersen.
Kuldeprop
Nødberedskabet blev startet – hvilket inkluderer at alle reservesystemer aktiveres, oplyser gruppelederen.
Ifølge Erik Pedersen var der allerede omkring kl. 11.30 meldinger om, at varmen var på vej til de kolde områder igen.
Han understregede dog, at der kunne gå nogle timer, før situationen atter var normal alle steder i byen.
Det skyldes, at en stor mængde kold vand skulle passere systemet før det varme vand når gennem systemet.
Fredag eftermiddag er meldingen fra Affaldvarme, at der atter er normale varmetilstande i Aarhus