Læserne: Typisk dansk at vende ryggen til
Når vi ser folk i problemer, ignorerer vi dem. Det er typisk danskere, mener læserne.
”Hvorfor ignorerer vi mennesker, der har brug for hjælp?”
Sådan spurgte forfatter, musiker og billedkunstner Jan Morell i søndags.
Og et bud på svaret har en stor del af jp.dk’s læsere. For her er langt størstedelen enige med multikunstneren i, at vi mennesker af en eller anden grund vender ryggen til, når vi ser et menneske i nød på gaden.
Selv har Jan Morell oplevet, hvordan ingen reagerede da hans kone lå livløs på en sofa.
LÆS OGSÅ: Så ring dog efter en ambulance
Den danske syge
Flere læsere mener, at det er typisk dansk, når man vender ryggen til. Vi er egoistiske, skriver en række læsere.
Kenn Lauszus fra Vejle sætter nogle flere ord på vores opførsel:
”Det er den danske syge: selvhævdende, brokkende, ansvarsforflygtigende, konfliktsky,” som han formulerer sig her på jp.dk.
Børge R. Jensen fra Randers mener ligesom Jan Morell, at en af grundene er, at samfundet er blevet mere råt:
”Nogle mulige årsager til, vi ikke så gerne hjælper, er usikkerhed om vi kan, og en voksende risiko for hån, misbrug eller afvisning ved tilbud om hjælp,” skriver han.
"Er du fuld?"
H. Jensen fra København tror, at folk efterhånden er blevet snydt så meget af folk, at de ikke tør at hjælpe.
Han nævner en kvindelig bekendt, som en aften mødte en mand, der ikke kunne gå. Han spurgte, om hun ikke lige ville hjælpe ham hen til sin opgang:
”Jo, hun ville gerne hjælpe. Da de kom hen til opgangen, spurgte han, om hun ikke lige kunne hjælpe ham op til lejligheden og ind at ligge. Det turde hun ikke, hvorpå den "syge" mand "pludselig" blev helt frisk og svinede hende til. Hun hjælper nok ikke næste gang,” skriver H. Jensen.
En, der har oplevet, hvordan medmennesker ikke har hjulpet, er Jesper van der Schaft fra Åbyhøj.
Her på jp.dk har han beskrevet, hvordan han fik et epileptisk anfald uden for Storcenter Nord. Han faldt bagover og gik i krampe:
”Når jeg var i krampe, var jeg ved bevidsthed, men kunne ikke reagere. Jeg opfattede, at der var en kvinde, som spurgte mig: ”Er du fuld?”. Heldigvis kom der en ambulance fordi to-tre minutter efter. Jeg blev kørt på skadestuen, men nej, hvor var jeg vred på kvinden,” skriver han.
Samfundets undergang
Jan Morell mener, at det er på tide, at vi tager en debat, om samfundet er ved at blive for egoistisk.
Ifølge Martin Schmidt er det dog for sent, og det vi ser nu, er ”begyndelsen til vores undergang som et samfund,” som han skriver:
”Hvis man ikke interesserer sig for andre mennesker, kunne man jo lige så godt bo på hver sin ø. Den slags episoder fortæller langt, langt mere end alt muligt politikerpræk,” skriver Martin Schmidt.
Helt så voldsom er Elin Andersen fra Fredericias vurdering af samfundets situation ikke. Hun mener, den er gal et andet sted:
”Kernefamilien er gået i opløsning. Man sidder ikke længere sammen med børnene og taler om, hvad der er godt og rigtigt. Sæt dog familien i højsædet – så kommer omsorgen nok også,” skriver hun.
En politisk diskussion
Men omsorgens forsvinden er ikke udelukkende kernefamiliens skyld, mener T. Olsen fra Hellerup. Han skyder ansvaret over på den tidligere VK-regering:
”Det er de sidste ti år blevet opmuntret til en enhver-er-sig-selv-nærmest-mentalitet. Folk føler ikke ansvar over for fællesskabet, men tænker kun på sig selv,” skriver han.
Lodret uenig er Niels Olsen fra Lyby. Han mener, det er den anden side af den politiske højre-venstre-akse, der er skyld i, at danskerne vender ryggen til problemerne:
”Den er den socialistiske barnepigestat, der har gjort mange danskere mere egoistiske. Vi er blevet indpodet, at ”det er statens problem”, og ”hvorfor skal jeg blande mig, når jeg betaler en høj skat?” Lad os komme tilbage til den ægte medmenneskelighed,” skriver Niels Olsen.