Nedgravning af letbane fordobler prisen

Hvis den barrierevirkning, som den kommende letbane vil have mellem byen og de nye havnearealer, helt skal fjernes, bliver det en meget dyr løsning.

Det mener lederen af Midttrafiks letbanesekretariat Ole Sørensen.

»Selv om der ikke er lavet præcise beregninger, skønner jeg, at man kan forvente mindst en fordobling af prisen på 1 mia. kr. for anlæggelsen af første etape af letbanen,« siger han.

»Og det synes jeg er en høj pris for at undgå en barrierevirkning, der vil være begrænset i forhold til i den barriere som Grenaabanen er i dag. Det er ingen proportionalitet mellem det man få for pengene og den virkning, som det har. Letbanen er jo sådan set bare bybusser på stålhjul.«

Ønsket om nedgravning af letbanen bliver med jævne mellemrum luftet i byen - specielt fordi det er planen, at det også i fremtiden skal være muligt at transportere gods på jernbane fra Djursland ud til den nord-sydgående hovedbane.

Det er specielt de to to konservative byrådsmedlem i Århus - Marc Perera og Niels Brøchner - der med jævne mellem er kritiske over for planerne om godstransport, og Niels Brøchner har for egen regning tidligere foreslået, at en nedgravning på strækningen ved havnen kunne være en løsning.

Unikt byrum

Derudover har bl.a. den tidligere formand for byens handlende i Århus City Forening, Allan Rasmussen, bedt politikerne om at overveje en nedgravning, da han i marts holdt sin sidste formandsberetning på foreningens generalforsamling.

»Den optimale model vil være en nedgravning,« siger direktør for Århus City Forening Claus Bech.

»Det er et unikt byrum, der bliver etableret på Århus Havn i de kommende år. Og selv om en letbane skal holde for rødt i modsætning til togene i dag, vil det have betydning for hvordan det fælles byrum mellem havn og by udvikler sig.«

En af årsager til, at det aldrig er udregnet detaljerede skøn af prisen for at grave letbanen ned, er at der for en halv snes år siden blev lavet en statslig infrastrukturrapport af muligheden for at lave et underjordisk jernbanespor nordpå fra Århus. Sporet skulle gennem byen forløbe nogenlunde på samme strækning, som letbanen i fremtiden skal køre. Forslaget blev skrinlagt, fordi det var for dyrt.

Et fingerpeg om udgifterne kan man muligvis få, hvis man ser på planerne for etablering den nye Cityring i tilknytning til metroen i København. Her er det samlede budget for 15 km dobbeltspor nedgravet ca. 15 mia. kr. Ud af det budget skal der bygges 17 stationer, som vil koste mellem 300 mio. kr. og 700 mio. kr. stykket - alt efter hvor langt de skal graves ned.

Selve nedgravningen af sporene koster ca. 500 mio. kr. i gennemsnit pr. kilometer.

Ole Sørensen fortæller, at der skal bygges tre underjordiske stationer, hvis letbanen i Århus skal graves ned - måske endda fire.

En bekostelig affære

»Selv hvis man sammenligner med de billigste stationer ved byggeriet af Cityringen, vil det blive en meget bekostelig affære,« siger han.

»Dertil kommer nogle teknisk set besværlige løsninger i forbindelse med nedgravning ved Århus Å og en opkørsel på Nørrebrogade, hvor der i forvejen er meget stejlt. Så en fordobling af den nuværende anlægspris på 1 mia. kr. for første etape til Lisbjerg og Lystrup er i hvert fald det mindste, som en nedgravning kan gøres for.«

Ole Sørensen peger også på, at en nedgravning vil betyde, at der kommer tre nye banegrave, hvor togene skal køre under jorden og kommer op igen. En mellem banegården og Århus Å, en op af Nørreport/Nørrebrogade og en ved den nuværende østbanegård.

Desuden bliver banegravenes længde også afgjort af beslutningen om, at der fortsat skal være godstransport langs havnen til og fra Djursland.

»Hvis der fortsat skal være godstransport, skal banens stigning højst være på to pct., mens en letbane kan stige 10 pct. på korte strækninger,« siger Ole Sørensen.

»Når der også skal være plads til køreledninger, må man antage, at banen mindst skal ned i seks meters dybde. Det betyder, at en godsbanelinje vil være 300 meter om at køre ned og op, mens en letbane vil kunne gøre det på 60 meter.«

Rådmand Peter Thyssen (R) mener, at den barrierevirkning, som letbanen vil have i fremtiden, sådan som den i dag er planlagt, er stærkt overdrevet.

»Det vil være generende for cyklister, at der ligger spor i vejen, men ellers vil barrierevirkningen stort set være væk, fordi letbanen jo også skal rette sig efter almindelig trafikregulering, ligesom den øvrige trafik,« siger han.

LÆS OGSÅ: Nyt godsbanespor fravalgt for 10 år siden